Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
des af de gamle Høvdingætter. Aristokratiet er ifølge sit
Væsen konservativt og har en umiddelbar Interesse af at holde de
nationale Traditioner i Agt og Ære. Trods de hist og her
optrædende kirkelige Ivrere kunde derfor paa Island endog de
rent hedenske Gude- og Heltesagn vedblive at gaa fra Mund
til Mund, og det ikke hos uvidende Almuesfolk, i hvis
Opfatning og Gjengivelse Sagnet stadig mere og mere maatte
forvanskes og degraderes, men netop hos Medlemmerne af de højeste
Samfundskredse, hvis Aand i Regelen var tilstrækkelig
udviklet til at forstaa det og bevare det i dets Renhed og
poetiske Fylde, — netop hos de samme Mænd, der ifølge sin
geistlige Stilling eller Opdragelse havde det Kald at repræsentere
den nye med Kristendomen indførte Oplysning. Med de
hedenske Gude- og Heltesagn var igjen Skaldekunsten uadskillelig
forbunden, og denne fik for det islandske Aristokrati Betydning
af en ligefrem Levevej eller et Middel til at komme frem i
Verden, som man af rent praktiske Grunde holdt fast ved. De
fornemme Islændinger opholdt sig jævnlig i Norge, ikke blot
fordi de herfra hentede saamange af sine materielle
Fornødenheder, men ogsaa fordi de her søgte en Udmerkelse, en
Uddannelse i krigersk eller anden standsmæssig Idræt, hvortil
Hjemmets snævrere Forhold og (efter Kristendomens Indførelse) mere
begivenhedsløse Ro ikke frembød Lejlighed; det gjaldt da for
dem at blive optagne i en eller anden Stormands Omgivelse
og fremfor alt at faa Adgang til Kongehirden, Samlingspunktet
for Landets historiske Liv, hvilket i Regelen ikke kunde være
saa let for dem som fremmede, naar de ikke formaaede paa
en særlig Maade at tildrage sig vedkommende Høvdings eller
Konges Opmerksomhed, og hertil var intet mere skikket, end
at de havde Lovkvæder at fremføre til hans eller hans
Forfædres Pris, eller at de forstod at «yrkja», at de kunde udfylde
Pladsen som Hirdskalde, der næsten havde Karakteren af en
regelmæssig Institution ved det norske Hof. Men Skalden var
tillige et Slags Historiker; han var tillige Sagamand ; han maatte,
for at bevæge sig med nogenlunde Lethed i Draapadigtningens
konventionelle Sprog, have tilegnet sig en Mængde eldre
Skalde-verker, og til Kvæderne hørte ofte, som Udfylding, Indledning
eller Forklaring, kortere eller længere Fortællinger i ubunden
Stil; han maatte kunne fortælle, «fara vel med sögur»;
Skald-skab og prosaisk Sagn- eller Sagafortælling fulgtes ad; hvor
den ene Kunst blomstrede, der maatte ogsaa den anden blomstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
