Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
og bleve en yndet Underholdning for disse ved at overføres i
Folkesprogene og iklædes en digterisk Form.1 I denne
Periode og som Følge af de ved Korstogene givne Impulser var
det overbovedet, at Folkesprogene i flere af Europas ledende
Lande begyndte at komme i Brug som Literatursprog ved Siden
af Latinen. Poesien blev, under Indtrykket af de store
Begivenheder, en Magt i Samfundet, et Behov for stedse videre
Kredse, og idet Læg og Lærd, Høj og Lav samledes i fælles
aandige Interesser, maatte ogsaa et literært Meddelelsesmiddel,
der var tilgjængeligt for alle, komme i Brug; de levende Sprog
maatte hævde sig en Plads ved Siden af det døde.
Forrest blandt Kristendomens Soldater under Kampen mod
Islam stod de franske Nordmanner; hos denne aristokratiske Race
var det ogsaa, at det nye Literaturliv skjød den kraftigste Væxt,
og fra dem udgik de virksomste Impulser til Grundlæggelsen
af andre Folks nationale Literaturer. Nordmannerne havde
allerede fra sit oprindelige Hjem medtaget, ikke blot den
stats-dannende Evne og krigerske Eventyraand, der gjorde dem til
et Herskerfolk som faa andre, men ogsaa den levende Sands
for Poesi og historisk Tradition. Deres senere Bedrifter, den
glimrende Rolle, de kom til at spille i Europas Historie, deres
nære Samkvem med den sagn- og sangrige keltiske Race (i
Bretagne) maatte bidrage til at udvikle denue Sands.
Erobringen af England, Neapel og Sicilien var Eventyr, der kunde
nære Phantasien og give Stof for Poesi og historisk Fortælling.
Nordmannerne optraadte i England ligeoverfor den
angelsach-siske Befolkning, ikke blot som den krigersk overlegne, men
ogsaa som den mere fint-dannede, mere literære Race. Vilhelm
Erobreren selv viste stor Sands for Oplysning og optraadte som
Beskytter af Videnskab og Literatur; hans Søn, Henrik Beauclerc,
fik en lærd Opdragelse, og under denne Konge og endnu mere
under hans Dattersøn Henrik II blev det engelske Hof et
Mønster for alle Europas Hoffer ved sin virksomme Understøttelse
af Literaturen, — et Midtpunkt for det aandige Liv, der
samlede om sig Digtere og Forfattere fra fjernt og nær og
opmuntrede dem til literære Frembringelser. Her, hos Nordmannerne
i England og Nordmandi, fandt det nordfranske Sprog sin
første kunstmæssige Pleje, og her blev det hævet til et
Literatursprog og fik Rang som Europas toneangivende Tungemaal. Kel-
1 Se Gervinus, Geseh. d. d. Dicht, I. S. 252 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
