Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
tiske Oldsagn eller Eventyr, frankisk-franske Sagn og Sange
om Karl den Store og hans Mænd, Stoffer fra den klassiske
Oldtid optoges af de nordmanniske Digtere og bearbejdedes til
omfangsrige episke Digte, og disse Verker fandt snart
Udbredelse i andre Lande, oversattes og efterlignedes og gav Stødet
til en rig episk-romantisk Digtning i Folkesprogene. Men ikke
blot Fortidens Sagn, ogsaa den samtidige Historie, ogsaa
Nord-mannernes egne Bedrifter bleve Gjenstande for deres literære
Virksomhed. Erobringen af England, de nordmanniske Hertugers
og Kongers Liv og Styrelse blev skildret paa Vers og Prosa i
latinske Krøniker og franske Rimverker. Vilhelm Erobreren,
Henrik Beauclerc, Henrik II gjordes til episke Helte og
forherligedes paa samme Maade, tildels ogsaa af de samme Digtere,
som Karl den Store eller Kong Artus eller Æneas. Wace, der
oversatte og udsatte paa Vers Geoffroy af Monmouth’s Historia
Brittonum, forfattede tillige Le Roman de Rou, det vidtløftige
Heltedigt om Gange-Rolf og hans Efterfølgere, Hertugerne af
Nordmandi og Kongerne af England, indtil Henrik II; fra hans
Samtidige, Benoit af St. Maure s Haand har man, ved Sidén
af en romantisk Behandling af Sagnene om Troja og Æneas,
et andet omfangsrigt Heltedigt om de nordmanniske Hertuger,
der begynder med Hasting og Bjørn Jernside og ender med
Henrik Beauelercs Død. Begge udarbejdede sine Verker efter
Kong Henrik II’s Opfordring; Digtekunsten stillede sig i de
praktisk-politiske Interessers Tjeneste og fandt paa Grund heraf
en saameget villigere Opmuntring og Understøttelse fra
Magthavernes Side.1
Det kan gjelde som hævet over enhver Tvivl, at
Grundlæggelsen af en skreven Literatur hos Nordmændene paa Island
og i Norge har havt Sammenhæng med denne store
almeneuropæiske Literaturbevægelse. Vi vide, at Nordmændene ogsaa i
dette Tidsrum underholdt en stadig Samferdsel med det øvrige
Europa og særligt med England, hvis Kirke var Moder til den
norske (og islandske), og som vedblev at staa i nær
Forbindelse med denne sin Datterkirke. Vi møde ved selve
Indgangen til den norsk-islandske Literatur en Række
Oversættelser eller Bearbejdelser af fremmede Stoffer; vi spore fra første
1 Ideler, Geseh. d. französ. Nationalliter. S. 34—37. Villemain, Tableau de la
litter. au moyen åge, I. S. 212 ff. Craik, Hist. of Engl. Liter., I. S. 124 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
