Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
I alle disse Frembringelser træder Sammenhængen med
<let almeneuropæiske Literaturliv sterkt frem; Stoffet er laant
udenfra eller Stilen og Behandlingsmaaden. Latinen,
Fællessproget for det lærde Europa, gjør sig sterkt gjeldende og
betragtes som det egentlige, det rette «bokmål». Af de Stoffer,
som den nationale Tradition frembyder til literær Behandling,
udvælger man helst saadanne, der ved sin Karakter stemme
nogenlunde overens med Stoffet for den i det øvrige Europa
herskende Legendeliteratur, og som, uden altformegen
Modstræ-ben, kunde indbringes i dennes Former, eller man viser paa
anden Maade sin Afhængighed af fremmede Mønstre.
Theodoricus Monachus indskyder midt i sin Fortælling om de
norske Konger lange Stykker af Bibelen eller Kirkefædrene
eller fremmede Krøniker «til Prydelse for Stilen» og «for at
følge gamle Kronografers Skik», som han udtrykker sig; han
brammer med sin klassiske Belæsthed og viser, ved at citere
Villiam af Jumiéges’s Historia Normannoruni, at han har
Kjendskab til den anglo-nordmanniske Krønikeliteratur.
Forfatteren af Historia Norvegiæ synes at have kjendt Geojfroy
af Monmoutlis Historia Brittonum, en af Hovedkilderne for den
middelalderske Romantik; en endnu bevaret versificeret norrøn
Oversættelse af et Stykke af dette Verk (Merlinus Spå)
tillægge« Munken Gunnlaug, Olaf Tryggvessøns Biograph, og maa
saaledes være forfattet omkring Aar 1200.1 Selve Are Frode
citerer fremmede Legender eller Helgensagaer.
og af Forf. af den saakaldte „Ägrip af Noregs Konungasögum", og at den
altsaa maa være eldre end c. 1190. Bugge forklarer Overensstemmelsen
mellem Ägrip og Hist. Norv. af Brugen af en fælles eldre Kilde, som nu
er tabt, og søger tillige ved flere Grunde at godtgjøre, at Hist. Norv. først
kan være forfattet i det 13de Aarhundrede. Blandt disse Grunde synes
navnlig den sproglige, der er hentet fra Skrivemaaden af visse Navne, at
have Vegt; men herved maa det erindres, at Hist. Norv. er kommet til
■os i en sterkt forvansket x\fskrift. Verkets Kortfattethed, tildels vel ogsaa
dets ubehjælpelige Fremstilling, tyder unegtelig paa en Tid, da der var faa
eller ingen skriftlige Kilder at gaa til, saa det vel, naar alt kommer til alt,
er det sandsynligste, at clet allerede er tilblevet i det 12te Aarhundrede.
I Hensyn paa Overensstemmelsen mellem A grip og Hist. Norv. synes
Bugges Forklaring at have mest for sig. Begge have øst af en fælles Kilde;
denne har sandsynligvis været affattet i det norrøne Sprog; men dens
Fremstilling har vistnok staaet den sedvanlige Krønike-Maner nærmere
end Sagastilen, efter hvad baade Ägrip og Hist. Norv. giver Grund til at
formode.
1 Ann. f. N. Oldk. 1848, S. 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
