Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Entwickelung des Landes konnte dagegen nur von einem Manne
ausgehen, der mit den gelehrten Kenntnissen, wie sie dazumal
nur der Geistlichkeit eigen waren, zugleieh den feinen Blick
des geborenen Aristokraten und die staatsmännische Einsicht
eines regierenden Herren verband». Ares Islendingabök, «die
wahrhaftigste Urgesehichte, die leicht irgend ein Staat der
Ver-gangenheit aufzuweisen hat», som Dahlmann har kaldt den,
staar for sig blandt Middelalderens historiske Skrifter og aabner
paa en verdig Maade en Literatur, der inden sine noget snevre
Grændser har bevaret en saa høj Grad af Originalitet.
I en anden Retning kommer denne Originalitet tilsyne i et
andet Verk, der, om end over et halvt hundrede Aar yngre end
Ares Islendingabök, alligevel hører til den norrøne Literaturs
eldste bekjeudte Frembringelser, nemlig Sverres Saga. Sverre
var, som bekjendt, selv lærd, forstod Latin og kunde ved given
Lejlighed slaa om sig, saa godt som nogen Prest, med Citater af
Bibelen eller af den kanoniske Ret. Han optraadte selv som
Forfatter, ved det ovenfor omtalte Stridsskrift mod
Geistligheden, der ialfald maa være bleven udarbejdet under hans
umiddelbare Opsyn og efter hans Tilsagn; han «lod skrive» om Kong
Eystein Haraldssøns Dødsmaade1 og drog Omsorg for
Affattelsen af sin egen Biographi. Ved denne sin Protektion af
Lærdom og Literatur og oplyste Iver for at sikre sig og sin
Politik et Eftermæle i Literaturen slutter han sig øjensynlig til det
Mønster, som navnlig det anglo-nordmanniske Hof i hin
Tidsalder havde givet. Han valgte til at skrive sin Biographi den
islandske Klostergeistlige, Abbecl Karl Jonssøn; ialfald ved man
om denne, at han har forfattet den første Del af Sverres Saga,
«idet Sverre selv sad hos og raadede for hvad der skulde
skrives», og da Sagaen fra først til sidst udviser en saa fuldkommen
ensartet Stilkarakter, er der vistnok megen Sandsynlighed for, at
ogsaa den anden Del hidrører fra den samme Forfatter, og at hele
Verket er kommet til os i Hovedsagen uforandret saadan, som det
forelaa fra Abbed Karls Haand.2 Uagtet nu altsaa Sverres Saga er
forfattet af en Geistlig, under Tilsyn af den prestlærde, latinsk
dannede Konge selv, er dog dens Stil helt igjennem national og
1 Heimskr. fUngers Udg.). S. 155.
2 Maurer, Ueber die Ausdrücke etc., S. 62—63. M. liar ssts. udtalt sig og
vistilok med Føje mod den af Munch fremsatte Formodning, at Sverres Saga
fra først af skulde have været affattet paa Latin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
