Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
ejendomelig og har ingen Overensstemmelse med den i
Middelalderen gjængse Kronist- eller Annalist-Maner. Vi møde allerede
her alle de Fortrin, hvorved den norrøne Saga paa sin Højde
er karakteriseret: dramatisk Liv og Anskuelighed i Skildringen
af de store Optrin, en vel vedligeholdt Objektivitet, skarpt
tegnede Billeder af de vigtigste handlende Personer, — Fortrin,
som et Studium af Samtidens literære Forbilleder ikke skulde
kunne give. Endog i flere af de ovenfor nævnte
Frembringelser, i hvilke Efterligningen af de fremmede Mønstre er sterkest
fremtrædende, kommer dog ved Siden heraf den samme
nationale Kunst eller Kunstferdighed tilsyne; vi skimte Mesteren ved
Siden af Discipelen; vi møde Vidnesbyrd om en ejendomelig,
virtuosmæssig uddannet Stil ved Siden af et klodset Stræv med
at gjøre nye, uvante Stilformer gjeldende. Odd Munks
Bio-graphi af Olaf Trijggvessøn lægger an paa at opbygge og er
merket af den sedvanlige legendemæssige svulstige Præketone,
der kun stemmer maadeligt overens med det behandlede Stof;
men Sagastilens Ejendomeligheder skinne dog paa mange
Steder tydeligt gjennem og maa ogsaa have traadt frem i den
latinske Original, der nu er tabt. Det eldste til vor Tid
bevarede Forsøg paa en sammenhængende Fremstilling af den
norske Kongehistorie i det norrøne Sprog, den saakaldte Ågrip,
forraader i temmelig bøj Grad Paavirkning af fremmede
latinske Krønikeforfatteres Stil og Maner, er ofte tungvindt og
ubehændig i sin Fremstilling og viser, ligesom Odds og Gunnlaugs
Biographier af Olaf Tryggvessøn, en iøjnefaldende
Forkjærlighed for legendemæssige Træk, saa der er al Grund til at
formode, at Forfatteren har været en Geistlig; alligevel finder
man ogsaa i dette Verk Stykker, der ere affattede i en livlig,
egte national Stil, og som endog uden Forandring have
kunnet optages i Sagaskrivningens klassiske Mesterverk, Snorres
Heimskringla.
Saaledes peger Literaturen fra første Ferd tilbage paa et
rigt, under særegent gunstige Vilkaar udviklet traditionelt
Aandsliv som sin Forudsætning. Dette Aandsliv har banet Vej for
Studiet af andre Landes Literatur, saa at man forholdsvis
tidligt og ivrigt tilegnede sig de fremmede Mønstre og søgte at
efterligne dem; men gav tillige Styrke til ät staa imod
Indflydelsen af disse Mønstre, saa at man ikke laa under for dem,
men tilegnede sig dem paa en fri og selvstændig Maade.
Efterligningen fremkaldte det skriftlige Forfatterskab; men man havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
