Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Ivarssøns Saga, Jomsviking a-S ag a, OrJcneyjinga-Saga,
Færeyjinga-Saga, — ere blevne nedskrevne.
Literaturens Blomstringsperiode falder altsaa sammen med
Sturlungetidens vilde Partifejder og Fristatens Undergang i et
lovløst Anarki. I det i det Hele saa frastødende Billede af
de mod hinanden kjæmpende Oligarker frembyder dog den
Sands for literær eller aandig Syssel, der i Regelen synes at
have udmerket dem, et Lyspunkt, hvorved man kan hvile. Deres
Forhold til Folket var i mangt og meget et andet end det,
som Høvdingerne i Fristatens Velmagtsdage havde indtaget;
men i Hensyn paa Forbindelsen af lærd og national Dannelse,
i Hensyn paa Skaldskab og Historie fastholdt de den i
Storætterne nedarvede Tradition og skabte ved sin literære
Virksomhed et varigt Udtryk for det Aandsliv, som havde rørt sig
inden Islands aristokratiske Kredse, hvis sidste Repræsentanter
de kunde siges at være. Vi møde jævnlig i Beretningerne fra
Sturlungetiden Træk af denne Sands for Digtekunst og
Literatur, der ikke forlod Partihøvdingerne under deres vilde Ferd,
og som har baaret saa rig Frugt for Fremtiden. Kolbein
Tu-messøn, Nordlandets mægtige Høvding og en af de virksomste
Deltagere i Fejderne i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede,
var Skald og forfattede Kvæder om Jomfru Maria og Apostelen
Johannes, af hvilke endnu Brudstykker ere bevarede.1 Om Sturla
Sighvatssøn, hvis Liv var saa stormfuldt og saa optaget af et
umætteligt Magtbegjer, fortælles det dog, at han, under et
Ophold hos Farbroderen Snorre, med hvem han for en kort Tid
var forligt, lagde megen Vind paa at faa afskrevet de
Sagaver-ker, som Snorre havde sat sammen.2 Thorgils SJcarde,
Sønnesøn af Thord Sturlassøn, Snorres Broder, som ved Midten af
det 13de Aarhundrede spillede en fremragende Rolle i de indre
Uroligheder paa Island, blev, heder det, Aftenen forud for sit
Fald, spurgt om, hvad han ønskede, at man skulde have til
Morskab, enten Dans eller Forelæsning af Sagaer, og da han
valgte det sidste, blev Sagaen om Erkebiskop Thomas af Becket,
hvem «han altid havde elsket fremfor andre hellige Mænd», oplæst
for ham.3 Men fremfor alle er naturligvis her at nævne Snorre
selv, den merkeligste Mand af Sturlungernes merkelige Æt og
1 Bisk.-S., I. 569—70.
2 Sturlunga S., I. 2. S. 123.
* Sturlunga S., II. 1. S. 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
