Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
knyttede til Slægtregistrene, og som for Høvdingerne havde
Betydning af et Slags Adelsbreve, blev derved saa at sige paa
engang gjort flot og kunde strømme ind i Literaturen.
Man maa formode, at det, ogsaa efterat det skriftlige
Forfatterskab for Alvor var kommet i Gang, har varet nogen Tid,
inden man opnaaede den rette Ferdighed i at forbinde de i den
mundtlige Tradition omløbende Sagnstumper eller mindre
Fortællinger (Thaatter) til større Helheder eller at gruppere dem paa
en virkningsfuld Maade. Man sporer i flere af de eldste islandske
Sagaer en vis Uklarhed eller Ubehjælpelighed i Fremstillingen,1
der maaske ikke alene eller væsentlig bør skrives paa den
enkelte Forfatters Regning- og betragtes som noget Tilfældigt,
men hvori man tør se et Vidnesbyrd om, at Overførelsen af den
mundtlige Fortællemaades Stil i den skriftlige Form har krævet
nogen Tillempning, en delvis Omdannelse af denne Stil,
hvilket i Begyndelsen ikke har kunnet falde saa let eller lykkes
saa fuldkommen. Man kan, med andre Ord, ogsaa indenfor den
Gren af Literaturen, der indbefatter de islandske Ættesagaer,
iagttage et Slags fremadskridende Udvikling. Men denne har
aabenbart ikke havt meget at betyde; Hovedsagen var allerede
opnaaet iforvejen. Stoffet var givet og Stilen i det væsentlige
ligeledes; hint var ligesaa rigt, som denne var virtuosmæssig
uddannet og afpasset efter sin Gjenstand. Derfor kunde ogsaa,
da først Begyndelsen var gjort, en hel Skog af Sagaer skyde
frem som ved et Trylleslag, — den ene rankere i Væxten,
frodigere, bedre bygget end den anden, men alle indbyrdes lige,
som den ene Furu eller Gran er lig den anden. Sagaskrivningen
synes først rigtig at være kommen i Gang i de første Aartier
af det 13de Aarhundrede, og de følgende halvhuudrede Aar
indtil omkring 1270—802 er da den store «Ritöld», i hvilken de
fleste og bedste af de islandske Ættesagaer: — Egils-Saga.
Eyrbyggja-Saga, Laxdøla-Saga, Fostbrædra-Saga, Njäla o. s.
v., — fremdeles de mythisk-heroiske Sagaer som Völsunga-Saga,
Halfs-Saga, Hervarar-Saga, Ørvarodds-Saga3 o, s. v., —
endelig Snorres Heimskringla, Fagrskinna, Morkinskinna, Haakon
1 T. Ex. i Heidarviga-Saga (se især Cap. 16). Isl. Sög. II; jvfr. Fort. S. XXXII.
2 Se Fort. til Gudbr. Vigfussons og Th. Möbius’s Fornsögur, S. VIII.
3 Se Maurer, Ueber die Ausdrüclie etc., S. 24— 25. Jvfr. Keyser, Litteraturhist.r
S. 360. Bugges Udg. af den ældre Edda, Fort. S. XXXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
