Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Erlendssøn knyttede. Af disse var Styrme Prest, men tillige
gjentagne Gange Lovsigemand og har vel saaledes tilhørt
Aristokratiet, om han end ikke var af nogen særdeles højbyrdig
eller mægtig Æt. Olaf Hvitaskald, af Sturlungeætten, havde
modtaget en af de lavere geistlige Grader, men indtog aldrig
nogen Stilling i Kirkens Tjeneste, hvorimod han ligesom Styrme
i flere Aar var Islands Lovsigemand og i det Hele optraadte
som verdslig Høvding. Hans Broder Stnrla saavelsom
Farbroderen Snorre synes aldrig at have været knyttede til Kirken
ved nogen Art af Vielse eller Verdighed; begge tog virksom
Del i sin Samtids politiske Partikampe, og begge beklædte de
højeste Verdigheder i Statens Tjeneste som Godordsforstandere
og Lovsigemænd. Hauk Erlendssøn endelig († 1334), hvis
Fader var Ridder og havde havt den norske Konges Syssel over
en Del af Island, nævnes allerede i 1294 som Lagmand paa
Island og blev siden Ridder og Medlem af det norske Rigsraad.
— Vi se altsaa, at det paa Island, i Modsætning til de fleste
andre europæiske Lande paa hin Tid, ikke blot var Geistlige,
men tillige, ja endog fortrinsvis, Lægmænd og verdslige
Høvdinger, der gav sig af med at skrive Bøger. Vi se, at ligesom
det Aandsliv, hvoraf Literaturen skjød frem, havde udviklet sig
hos de gamle Storætter, saaledes vedblev den ogsaa i sin ydre
Fremtræden at være knyttet til disse, og dermed er da ogsaa
Forklaringen af dens karakteristiske Ejendomeligheder, dens
Styrke og Begrændsning givet.
Det islandske Aristokrati havde, som det norske, sin Rod
i den hedenske Religions- og Samfundsforfatning; dets rette
Dannelsesperiode, i hvilken Grundvolden for dets materielle og
aandige Velmagt fornemmelig blev lagt, falder sammen med
Vikingtogene, og det var i det 12te Aarhundrede allerede
gammelt og begyndte at helde mod sit Fald. Literaturens
Blomstringsperiode er derfor ogsaa ligesaa kortvarig, som den er rig;
den udmerker sig ved en høj Grad af Originalitet, men den
bevæger sig indenfor snævert opdragne Grændser, som den ikke
formaar at gjennembryde; dens Former ere ejendomelige og
skarpt prægede, men savne til Gjengjeld den Bøjelighed, som
et fremadskridende Aandsliv kræver. Literaturerne pleje at
begynde med Poesi; men her er den prosaiske Form
forherskende fra først af, og vi møde kun i tiloversblevne Rester
Vidnesbyrdene om et tidligere poetisk-skabende
Udviklingsstadium. De mythisk-heroiske Digte omsættes i den yndede pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
