Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
bevæget Sind. Den ydre Overflod staar her kun som
Vidnesbyrd om en indre Mangel, en Tomhed eller Begrændsning af
Aandslivet. Den religiøse Følelse har ikke været sterk nok til
at omsmelte de gamle Former eller til at skabe sig nye og blev
derfor poetisk ufrugtbar.
Ogsaa inden den prosaiske Literatur erkjende vi den samme
Begrændsning af Aandslivet. Stoffer og Motiver, der høre
Kristendomen og det middelalderske Kirkeliv til, have vel ogsaa
inden denne faaet en Plads og det endog en i udvortes
Forstand ret bred Plads; men man merker snart, at det ikke
balden rette Art med dem; de ere og blive fremmede Væxter, som
ikke rigtig ville trives eller akklimatisere sig; man merker, at
de høre Bøgerne og ikke Livet til. Skildringen af den
kristelige Helt vil ikke lykkes, medmindre Helten er mere Viking
end Kristen. Theologien er ubetydelig; der er intet Spor af
selvstændig Spekulation over eller en virkelig Fordybelse i de
kristelige Dogmer, intet Spor af en hæretisk Retning;1 man
er for indifferent til ikke at være orthodox; Prædikener og
Legender, Martyr- og Mirakelhistorier ere enten blotte Oversættelser,
eller de savne, forsaavidt som de ere originale, den rette
Inderlighed, den rette Salvelse og falde oftest ligefrem i det Løjerlige.2
De Frembringelser derimod inden den islandske
Prosaliteratur, som bære Præget af, at Forfatteren eller Fortælleren har
forstaaet sit Stof og været grebet deraf, i hvilke Indhold og
Form harmonere, og som derfor udmerke sig ved Liv og
Friskhed, føre alle ind i en helt forskjellig Aandsverden og vise sig
beherskede af Forestillinger, der have Sammenhæng med det
nationale Hedenskab og derimod ikke med det middelalderske
Kristen- og Kirkeliv. Disse Frembringelser ere de
mythisk-heroiske Sagaer, de islandske Ættesagaer og Verkerne over den
norske Kongehistorie.
De mythisk-heroiske Sagaer vise sig for en stor Del at
være Opløsninger af gamle Digte. Man kunde ønske hellere at
have Digtene selv end den prosaiske Sagabearbejdelse med de
deri indflettede Versstumper: men det maa erkjendes, at denne
Bearbejdelse, skjønt foretagen Aarhundreder efterat
Kristendomen var bleven herskende, alligevel røber en levende
Forstaaelse af Hedenskabets religiøse Forestillinger og Følelser.
1 Maurer, Island, S. 262.
2 Man se Mirakel-Katalogerne i Bisk.-Sög.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
