Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
at sikre sit Eftermæle, alligevel ikke synes at have brydd sig
om Skaldekunsten og ikke vides at have havt nogen
Draapa-skald ved sit Hof. Han har vistnok, idet han tog Literaturen
i sin Regjerings Tjeneste, havt det anglo-nordmanniske Hofs
Mønster for Øje; men medens Henrik den Anden lod sig
besynge i Heltedigte, blev Sverres Liv og Bedrifter skildret i en
prosaisk Fortælling.
Man begyndte i det 12te Aarhundrede, under Indflydelse af
en sterkere fremtrædende kirkelig Aandsretning, medens
Krigerlivet stilledes mere i Baggrunden, at behandle ogsaa
kirkeligreligiøse Emner i den gamle Draapamaner; man forfattede
Kvæder om Kristus, Jomfru Maria og Helgenerne, om Korset,
Søndagens Hellighed, den kristelige Sønderknuselse etc.,1 i den
samme Stil, den samme Versart, som den hedenske Skald havde
anvendt til at lovsynge Krigerhøvdingens Gavmildhed mod sine
Mænd eller hans Heltemod i Slaget, naar han gav Ravnene Føde,
— og dette Genre synes endog at have opnaaet en vis
Popularitet, naar man skal dømme efter den Mængde af hidhørende
Frembringelser, der er bleven bevaret til vor Tid, og af hvilke
vistnok mange allerede skrive sig fra det 13de Aarhundrede.
Men Liv og Friskhed var utænkelig, hvor Indholdet havde saa
liden Overensstemmelse med den Form, i hvilken det skulde
indbringes. Inden Literaturens Blomstringsperiode, da den
religiøse Digtning endnu var strengt bunden til den gamle
Skal-dekuusts Regler, blev alt, hvad der frembragtes paa dette Felt,
blotte Kunststykker, pedantiske Skolearbejder uden Spor af
Inspiration eller individuelt Præg, som det ofte har været en
Bodsøvelse for Forfatteren at sætte sammen,2 og som det ikke
mindre er en Bodsøvelse for Læseren at arbejde sig gjennem.
En Sammendyngning af slige Omskrivninger som «sættir bragna
kyn» eller «årveitir yta» (om Kristus), «vörör hreggs
håbrau-tar» eller «valdr leiptra hröts glööa låds blåsinna hreggs
tjalda» (om Gud), «fingr hægri haudar sölar salkonungs» (om
den Helligaand),3 give ikke Udtryk for et virkelig religiøst-
1 Se Halfdan Einar sen, Hist. liter. Isl., S. 58. Keyser, Litteratur hist., S. 336—40.
2 Keyser, sstds. S. 336—37.
3 Se Sveinbjørn Egilssøns Program for Bessastad Skole, 1844, S. 71—78.
Omskrivningerne paa Kristus betyde: „Den, der overholder Freden blandt
Menneskene" — „Den, der skaffer Menneskene gode Aar" —; paa Gud:
„Stormvejens Vogter" — „Tordenstormens Lands Hersker" —; paa den
Helligaand: „Solsalens Konges højre Haands Finger".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
