- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
299

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299

Afvexling. Det er de samme storsindede eller hevngjerrige
Kvinder, de samme egennyttigt beregnende eller voldsomme,
stridbare, ustyrlige Mænd, der optræde som Hovedpersoner allevegne.
Det er sterke Folk, men noget stutte; ofte med et Præg af
Højsind over Haardheden, men næsten altid uideale, optagne af
sig selv, kolde, egoistiske, saa de vanskelig kunne afvinde vor
Tids Læsere nogen Sympathi. Egil Slcallagrimssøn t. Ex.,
hvis Saga, om den end ikke savner et historisk Grundlag,
alligevel synes at have behandlet dette med stor Frihed til sin
Helts Forherligelse og i den herskende Smags Aand, og som
ogsaa, naar man skal dømme efter den store Udbredelse,
Sagaen om ham har havt,1 synes at have været Islændingernes
rette Nationalhelt, er, med al sin Kraft, en næsten frastødende
Skikkelse. Han begynder allerede som Barn med at begaa
Drab, hevner sig saaledes engang paa sin Fader ved at slaa
dennes kjæreste Tjener ihjel, og vækker ved denne og lignende
Bedrifter et godt Haab hos Forældrene om, at der vil blive
noget af Gutten. Hans følgende Liv er da en rastløs Flakken om
fra Land til Land; han bestaar en Række Eventyr og viser et
ubetvingeligt Mod, en overordentlig Styrke og Vaabenferdighed,
men tillige en umættelig Tørst efter Gods og Guld. Han
bringer ved denne Gridskhed sin ædelmodige Ven Ariubjørn Herse
Gang efter Gang i stor Knibe og lader ham tilsidst endog
betale af sin egen Pung, hvad han ikke kan faa ud af andres;
da hans Broder er falden og den engelske Konge for at trøste
ham tilbyder ham Penge, komme «hans Bryn strax i Lag igjen»;
han er altid betænkt paa egen Fordel; intet Træk af Opofrelse
eller Hengivenhed; han er hverken Hedning eller Kristen, men
primsignet, saa at han efter Omstændighederne havde den Tro,
der faldt ham belejligst, det vil sige: var Kristen, naar han
havde med Kristne at gjøre, og Hedning, naar han havde med
Hedninger at gjøre. Og tilsidst slutter han sin Bane, som
gammel og blind Mand, med at kaste alle sine opsparede Skatte i
en Elv, da han ikke under nogen af sine Frænder dem og han
ikke har faaet Lov til at udføre sin oprindelige Ide: at strø
dem ud paa Thingvolden for at vække Strid mellem den for-

1 Af Njåla kjender man 16 Membraner eller Membranfragmenter, af Egils
Saga 13 eller 14. Dernæst kommer Grettes Saga, Laxdøla-S. og
Eyrbyg-gja S., af hvilke hver endnu i Midten af det 17de Aarhundrede var
repræsenteret af 5 Membraner. G. Vigfusson, Fort. til Eyrbyggja-S., S. VIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free