Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
arbejdelser af den gamle norske Kongehistorie, fremfor alt i
Snorres Heimskringla. Vi møde her den samme Forening af
Lærdom, praktisk Blik og Verdenserfaring som hos Are, kun
i en endnu mere udviklet Form. Snorre gaar frem efter faste
kritiske Principer i Ordningen og Sigtningen af sit historiske
Materiale;1 han forstaar at udlinde og fremstille Sammenhængen
i de politiske Begivenheder, som en Mand, der paa engang er
opdragen i boglig Syssel og i det offentlige Livs Skole. Hans
Verk stikker ikke blot af mod den samtidige historiske
Literatur i andre Lande ved sin nationale Stil og ved Anvendelsen
af Modersmaalet paa et saadant Emne, men ogsaa ved den
verdslige Aand, der gaar igjennem det, og den næsten
rationalistiske Kritik, det udøver ligeoverfor sine mere
kirkeligt-far-vede Kilder og Forgjængere. Snorre viser sig overhovedet kun
som en kjølig Tilhænger af Kirketroen. Den store
Mangfoldighed af Jærtegn og Mirakler i begge Olaf’ernes Historie,
hvorover hans Forgjængere (Odd og Gunnlaug og den legendariske
Olaf den Helliges Saga) udbrede sig i det Vide og Brede,
behandler han ofte paa en meget kavaliermæssig Maade. Han
udelader dem rent, eller han berører dem flygtigt og med et
Udtryk, der vidner om, hvor liden Agtelse han har for den
Slags Historier (man huske det bekjendte Sted i Olaf
Tryggves-søns Saga : «ok varÖ i fteirri ferd mart, |)at er i fråsögn er fært
er tröll ok illar vættir glettust viö menn hans ok stundum vicV
sjålfan hann, en vér viljum hit heldr rita um |)å atburdi, er Olafr
konungr kristnaöi Noreg eöa önnur [)au lönd, er hann kom kristni
å»2), eller hau forsøger endog at bortforklare dem og give dem
en naturlig Udtydning (som Jærtegnet med Olaf den Hellige,
da han slåp ud af Mälaren). Kun saadanne Mirakler, der
forestilles at have havt en indgribende historisk Betydning eller at
have været nødvendige Led i Udviklingen, som t. Ex. Miraklet
med de Mænd, der havde paataget sig at føre Hedenskabets
Sag mod Olaf Tryggvessøn paa Thinget i Rogaland, eller
Jærtegnene ved Olaf den Helliges Lig, have i Regelen fundet Naade
for hans Øjne og ere blevne indlemmede i hans Fremstilling; han
1 Se Storm, Snorres Historieskr., S. 89—92.
2 Snorre, Heimskr., S. 192. „Der skete paa denne Hejse mangt og meget, som
har givet Stof til Fortællinger om Kampe med Trokl og onde Vætter, der
angreb Olafs Mænd og stundom ham selv; men vi ville heller skrive om,
hvorledes Olaf indførte Kristendomen i Norge og andre Lande".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
