Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Vi have seet, at de Forhold inden det islandske Samfund,
som man plejer at fremhæve til Forklaring af
Literaturphæno-menet, allesammen lade sig føre tilbage til det sterkt
fremtrædende aristokratiske Ættevæsen. Men idet vi opfatte dette
Ætte-væsen som Hovedgrunden til den historiske Traditions Styrke
og Liv, til Sandsen for Læsning og en højere Aandskultur, til
Agtelsen for Modersmaalet og Literaturens nationale Karakter,
til de forholdsvis jævne Overgange, der førte over fra
Hedenskab til Kristendom, og den mindre sterke Fremtræden af
Geistligheden som en fra det øvrige Folk udsondret særegen Stand
med sit særskilte lærde Sprog: erkjende vi ogsaa, at det, hvor
det gjelder en almindelig Betragtning af Literaturen, hverken
er let eller rigtigt at sondre paa nogen skarp Maade mellem
Island og Norge. Her er det jo netop, at det nationale
Fællesskab, der sammenknytter begge Lande, træder klarest frem;
det er ved sit Aristokrati og sin aristokratiske Forfatning, at
Island viser sig at være norsk og intet andet, ikke blot i en
ydre, men ogsaa i en indre Forstand; det er ved sit Aristokrati,
at Kolonien vedblev at staa i det nøjeste Samkvem med
Moderlandet gjennem hele den her omhandlede Periode, og at de
fulgtes ad Skridt for Skridt i sin politiske Historie, saa denne
kan betragtes og behandles som et sammenhængende Hele. Man
kan fremhæve, at de til Island udflyttede Storætter fra først af
stod i Opposition til den nye i Norge indførte Tingenes Orden,
at de i sin ensomme Uafhængighed kunde uhindret fortsætte
en Udvikling, som i Moderlandet selv i større eller mindre
Grad blev forstyrret ved de politiske Omvæltninger, — at
Aristokratiet ingensteds optraadte saa kompakt som paa Island, og
at det her bedre bevarede sin gamle Magtstilling, trods
Religions-forandringen, end i Norge, — at Forhold, der ialfald tildels vare
ejendomelige for Island, bidrog til at give Kristendom og Kirke
her en saa fremtrædende national Karakter og til at hindre, at
Presteskabet udsondrede sig som en særskilt Stand med sin
særskilte Dannelse og særskilte Interesser, — og paa alt dette maa
der ogsaa lægges Vegt, naar det gjelder at forklare, hvorfor
Aandslivet hos Nordmændene udfoldede sig med den største Styrke
og den største Ejendomelighed paa Island og ikke i selve
Moderlandet. Men det Fælles og Forbindende er og bliver dog
Hovedsagen; den norske Samf’undsforf’atning vedblev, trods sin
monarkiske Overbygning, at være aristokratisk i sit Væsen, og trods
alle Afvigelser i den ydre Stilling, som Aristokratiet paa Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
