Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
og Aristokratiet i Norge indtog, viser det sig dog, at de begge
næredes af de samme Livskilder, at de vare Dele af den samme
Organisme, idet de staa og falde med hinanden og samtidig
gaa sin Undergang imøde, uden noget tilfældigt Sammenstød
af ydre Ulykker, ifølge en indre, ubønhørligt fremadskridende
Opløsningsproces. Vi maa derfor endog paa Forhaand formode,
at de samme aandige Phænomener, der knyttede sig til det
islandske Aristokrati, ogsaa havde knyttet sig til det norske, at
den samme sterke Fastholden af de gamle Traditioner, den
samme Sands for Historie og en højere Aandskultur, den samme
Agtelse for Modersmaalet, der paa Island affødte en rig
national Literatur, ogsaa har gjort sig gjeldende i Norge, om end i
en mindre fremtrædende Grad.
Den eldste Form, hvorigjennem det nationale Aandsliv
aabenbarede sig, var Skaldekunsten. Om denne er det nu bekjendt,
at den, allerede inden Island blev bebygget, havde antaget den
Karakter og de Former, som siden i det væsentlige bleve
fastholdte uforandrede. Den var traadt ligefrem i Historiens
Tjeneste, og i Sammenhæng dermed synes en mere indviklet og
kunstig Versart, — den saakaldte drottkvædne, — at have
dannet sig.1 Der er Grund til at tro, at denne nyere Udvikling
af Skaldekunsten, hvorved den gik over til et Slags Historik
eller Annalistik, og ifølge hvilken Digterne optraadte i
regelmæssig Rækkefølge ved Kongernes eller andre Storhøvdingers
Hoffer som deres bestaltede Historiografer, har været
ejendome-lig for Norge, og det ligger nær at forklare den af det norske
Aristokratis livlige Forbindelser med de keltiske Folk i Vesten,
hos hvem jo et saadant regelmæssigt organiseret poetisk
Histo-riografvæsen var en gammel og karakteristisk national
Indstiftelse.2 De eldste historiske eller halvhistoriske Skalder, hvem
der tillægges længere Kvad af genealogisk eller historisk
Indhold, forfattede til Ære for eller efter Bestilling af en eller
anden Konge eller Høvding, ere samtlige Nordmænd, og der
nævnes en hel Række af slige norske Hirdskalder fra Brage hin
Gamle til Guthorm Sinclre og Eyvind Skaldaspillir. Senere, —
efter Slutningen af det 10de og gjennem hele det Ilte, 12te
og 13de Aarhundrede, — var det saagodtsom udelukkende Is-
1 Keyser, Lit ter a f ur hi si., S. 85—89.
2 Se Walter, Das alte Wales. — ÖCurry, Manners and Gustoms of the aneient
Irish. Vol. II.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
