Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Rødder og nærende Kilder, ikke blot i Livet paa Island, men
ogsaa i Livet i Norge.
En eldre historisk-kritisk Skole (P. E. Muller, Keyser
o. fl.) fremhævede paa en overdreven og ensidig Maade den
historiske Sagaliteraturs traditionelle Karakter. Man gjorde
gjeldende, at de fleste af disse Sagaer ere komne til os uden
Forfatternavn, at de ligne hinanden som den ene Draabe Vand
den anden, at deres Tone og Fremstilling i Regelen har en
fuldkommen objektiv Karakter, en naiv Umiddelbarhed, uden
Spor af Reflexioner, hvori en bestemt Forfatterpersonlighed
kommer tilsyne, og man sluttede heraf, at de skulde have dannet
sig i Folkemunde, — som det gjængse Udtryk lyder —, at de
skulde være tilblevne samtidigt eller nogenlunde samtidigt med
de skildrede Begivenheder og have gaaet i en saagodtsom
uforandret Skikkelse fra Generation til Generation, indtil de
omsider førtes i Pennen, saa at der kun skulde tillægges den
enkelte Forfatter eller Nedskriver Fortjenesten af at have
gjengivet med Troskab, hvad han modtog, hvad der allerede forud
var ferdigdannet i den mundtlige Tradition.1 Paa denne Maade
kunde endog saadanne Arbejder, til hvilke bestemte islandske
Forfatternavne ere knyttede, komme til at gjelde som halvvejs
norsk Arbejde eller mere end det, fordi deres Stof tilhørte
Norges Historie.
Den nyere Tids Kritik har efterhaanden brudt med denne
Opfatning og godtgjort dens Uholdbarhed i mange enkelte
Tilfælde. Særligt for de norske Kongesagaers Vedkommende er
det bleven paapeget, hvorledes de enkelte Forfatteres
Ejendomelighed har gjort sig gjeldende i den ofte meget afvigende Smag
og Kritik, hvormed de samme Stoffer ere blevne behandlede
paa de forskjellige Steder, — hvorledes Fremstilling og
Anordning lidt efter lidt have hævet sig til Fuldkommenhed fra svage
og famlende Begyndelser, — hvorledes de løse Sagnstumper
efterhaanden ere blevne grupperede efter en mere rimelig,
omhyggeligere gjennemtænkt Kronologi, — hvorledes den
enkelte Sagaforfatter stundom, i Lighed med en moderne historisk
Forfatter, har samlet sit Stof fra mange forskjellige Kanter og
undergivet det en rensende og omdannende Behandling, udskudt
hvad han fandt mindre troverdigt, eller hvad der ikke passede
ind i den af ham udtænkte Sammenhæng, og tillempet efter
1 Se især Keyser, Litteraturh., S. 399 ff. Munch, Antiquitcs Russes, I, S. 235—40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
