Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Eyrbyggja, Laxdæla etc. skrive sig.1 Men særligt kan det
folden norske Kongesagas Vedkommende, der jo altid ved sin
mere rent historiske Karakter maa erkjendes som den norrøne
Literaturs egentlige Tyngdepunkt, i det Enkelte paavises, at
den er en Affødning af Draapadigtningen, en umiddelbar
Fortsættelse af den historiske Skaldekunst, fra hvilken den ikke
kan adskilles. Vi se Fremstillingerne af den eldre norske
Kongehistorie søge baade Stof og Støtte i de om Kongerne forfattede
Kvæder og ved en methodisk og konsekvent gjennemført
Benyttelse af denne Kilde hæve sig til en virkelig videnskabelig
Karakter; vi høre, at Skald og Sagamand ofte vare forenede i
en og samme Person;2 vi kunne slutte af de til vor Tid
bevarede historiske Lovkvæders Form, hvis dunkle og skruede
Ordbram mere antyder end ligefrem fortæller de besungne Bedrifter,
at deres Foredrag stadig have været ledsagede af kortere eller
længere Fortællinger i ubunden Stil, der kunde tjene til at
udfylde og forklare dem, og at de tilsidst ere blevne bevarede i
Erindringen mindre for deres egen Skyld, end fordi de dannede
den faste Kjerne, hvorom en Række slige prosaiske Fortællinger
havde dannet sig; vi se endelig, at den samme Sands for et
berømmeligt Eftermæle, den samme Omhu for at sikre
Bevarelsen af de historiske Minder, der havde fundet et Udtryk i
Draapadigtningen ved det norske Hof, og som var bleven næret og
vedligeholdt af denne, ogsaa blev medvirkende til at fremkalde
en prosaisk historisk Literatur. Kong Sverre lod, som før nævnt,
skrive om sine Forgjængere, Harald Gilles Sønner; han sørgede
for, at hans egen Biographi blev ført i Pennen, og disse ifølge
en norsk Konges Initiativ tilblevne Verker høre til de allereldste
og, hvad Sverres Saga angaar, tillige til de bedste inden den
hele Sagaliteratur og have vistnok tjent som Forbilleder eller
Mønstre for senere Frembringelser af en lignende Art. Det
viser sig saaledes, at Sagaskrivningen, ligesom
Draapadigtningen, er knyttet til det norske Hof og det norske Publikum, og
det ikke blot ved et udvortes Baand, — at den har havt sine
1 Se Gudbr. Vigfussons Fort. til Eyrbyggja-S., S. XI og LII—LUI. — Samme
i Safn. t. S. lal., I. 340.
2 Man huske Olaf den Helliges Ord til sine Skalder før Slaget ved Stiklestad:
„Skulut J)ér liér vera ok sjå J>au tiöendi er hér gerast; er yör j)å eigi
segjandi saga til, f)vi at |>er skulut fra segja ok yrkja um sidan". Snorre,
Iis kr., S. 475.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
