Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
hævede Betydningen af de islandske Skolers og de enkelte
navngivne islandske Lærdes Fortjenester, fremfor alt af en Are
Frodes og en Snorre Sturlassøns epokegjørende Virksomhed, indtog
man et Standpunkt, fra hvilket Literaturens Karakter af en
specielt islandsk maatte træde sterkere frem. Og i hvad der
er bleven anført eller fremdraget til Støtte for dette Standpunkt
er der meget, som ikke vil kunne bestrides, men maa gjelde
som sikre Erhvervelser for Videnskaben. Den eldre Skoles
Opfatning, der tildeler den mundtlige Tradition en saa alt
overvejende Rolle ikke blot i Hensyn paa de historiske Sagaers
Indhold, men ogsaa i Hensyn paa deres Form, har vistnok
tildels været bygget paa en faktisk urigtig Forestilling om de
bedste af disse Sagaers Nedskrivningstid. Denne Skoles
Repræsentanter have vistnok gjort Snorre Uret og paa en utilbørlig
Maade ignoreret Betydningen af Ares Forfatterskab. Men det
forekommer os paa den anden Side, at man i en nyere Tid,
ved at fremhæve Kjendsgjerninger, der tidligere bleve oversete,
er paa Vej til at gaa over i en modsat Ensidighed og stundom
ikke synes at se Skogen for bare Træer.
Are Frode begynder Literaturen i en udvortes Forstand;
han staar «an der Spitze der gesammten isländischen
Nationalliteratur»,1 og hvor uenig man end fremdeles er om, hvilke og
hvormauge skriftlige Arbejder han har forfattet, om han har
skrevet særskilte Verker over den norske Kongehistorie og over
de islandske Landnaamsmænd og deres Ætter, eller om hans
«konungaæfi» og «ættartal» alene have været Bestanddele af den
eldre vidtløftigere Islendingabök, hvilken han siden forandrede
og forkortede (saa den fra en «liber islandicus» blev en
«libel-lus islandicus»),2 — saameget staar fast, at han har havt
Fortjenester baade af den norske Kongehistorie og af den islandske
Landnaamssaga, — at hans Slægtregistre ere den oprindelige
Grundvold, hvorpaa Landnåmabök har været bygget, at
Kristni-saya og de nærmest følgende Biskopssagaer have været knyttede
til hans korte Optegnelser vedkommende Kristendomens
Indførelse paa Island og de første islandske Biskopper, og at hans
kronologiske System er bleven benyttet i de fleste senere
Bearbejdelser af den norske Kongehistorie. Men det gaar
alligevel ikke an at lade den hele store Literaturstrøm, der vælter
1 Maurer, JJeber die Ausdrücke etc., G.
2 Dette er Gudbr. Vigfussons og Maurers Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
