Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
saa bredt frem efter Slutningen af det 12te Aarhundrede, tage
sit Udspring fra Ares (og Sæmunds) kronologiske Notitser og
Slægtregistre eller Thorodd Runemesters grammatiske
Afhandlinger. Hvad Are har skrevet over den eldre norske Kongehistorie,
er vistnok ikke længere til; vi kunne imidlertid af Maaden,
hvorpaa det omtales i de senere Behandlinger af Emnet1, og af
de ejendomelige Træk, hvorved hans til vor Tid levnede
Forfatterskab paa en saa gjennemgaaende Maade er karakteriseret,
— den rent videnskabelige Aandsretning, den strenge
Samvittighedsfuldhed, — med nogenlunde Sikkerhed slutte, at han i sine
tabte Arbejder, — hvad enten vi ville tænke paa den udførligere
Redaktion af hans Islendingabök eller tillige paa en særskilt
Bearbejdelse af hans «konungaæfi», — har fulgt ganske den
samme Fremgangsmaade som i den bevarede Redaktion af
Is-lendingebogen, — at han hovedsagelig har opholdt sig ved
kronologiske Spørsmaal og overalt citeret sine Hjemmelsmænd,
hvilket igjen forbyder os at tillægge ham Forfatterskabet af en
sammenhængende norsk Kongehistorie, som skulde have dannet
Grundstokken for de senere Bearbejdelser af dette Emne, og
hvoraf de mange Overensstemmelser mellem disse i Hensyn
paa Ordning og Ordelag skulde være at forklare.2 Kun for-
1 Naar hans Autoritet paaberaabes, er det vedkommende Kronologien.
2 Hvilket A. Gjessing, Undersøgelser over den norske Kongesagas Fremvæxt,
I-■S. 1—6, mener. — Til Støtte for den Antagelse, at Are har udvidet og
bearbejdet som særskilt Verk de i den oprindelige Redaktion af lians
Islendingabök indeholdte Notitser vedkommende Norges Kongehistorie, i Lighed
med hvad han gjorde med det Parti af samme, der omhandlede Islands
Historie, anføres lier, at Gunnlaug Munk og Heimskringla (Ungers Udg., S.
450) paaberaabe!’ sig Ares „Bøger’ som Kilder for Norges Historie, medens
dog den bevarede Redaktion af Islendingabök ikke kan indeholde noget
mere vedkommende denne, end hvad der fandtes i den tabte. Men paa et
saadant enkelt Udtryk kan der neppe lægges nogen Vegt. Derimod maatte
det vel kaldes besynderligt, at et saadant Verk af Are, om det havde
existeret, skulde være sporløst forsvundet, eller at der ingen bestemt
Efterretning skulde have været bevaret derom, naar man erindrer, hvilken
overordentlig Anseelse Are nød som den, der havde beg)rndt Literaturen, og
hvis lærde Granskning over Kronologien, — netop det svage Punkt i de
mundtlig overleverede historiske Efterretninger, — havde været alle
følgende Sagaforfattere til saamegen Nytte. — Det ovenfor citerede Sted af
Heimskringla, hvor Ares „Bøger" paaberaabes, lyder saaledes: ,,[)essa grein
konungdöms hans ritaöi fyrst Ari prestr porgilsson .... er bæäi var
sann-sögull, minnigr ok sva gammall maör, at hann mundi på menn ok haföi
sögur af haft, er peir våru sva gamlir, att fyrir alars sakir måttu muna
I>essi tidendi, svå sem liann hefir sjålfr sagt i sfnum bökum, ok nefnda på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
