Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
eller hullet, og det gjaldt da, for at tilvejebringe et nogenlunde
fyldigt og tillige troverdigt historisk Billede, at supplere det
ved Kombinationer og Benyttelse af Skaldekvadene, hvorved
igjen en mere eller mindre forstandig eller bevidst Kritik kunde
lægges for Dagen; her var fremdeles Hovedpersonernes
religiøskirkelige Karakter en saa fremtrædende, at Legendestilen og
det rent geistlige Synspunkt for Behandlingen af deres
Livshistorie maatte ligge nær og gjøre sig gjeldende, inden endnu
en mere verdslig-historisk Opfatning og national
Fremstillingsmaade kunde blive gjennemført. Det er ogsaa i denne Del af
den norske Kongehistorie, og i den alene, at Selvstændigheden af
Snorres Forfatterskab træder frem paa en umiskjendelig Maade.
Og det er da atter ikke saameget i Hensyn paa Sprog og Stil,
som i Hensyn paa kritisk Skarpblik og Kombinationsevne, i
Maaden, hvorpaa det historiske Stof er tilvejebragt, ordnet og
sigtet, at denne Selvstændighed aabenbarer sig. Snorre har i
en langt videre Udstrækning end sine Forgjængere og paa en
langt mere kyndig, ved visse kritiske Principer udmerket Maade1
benyttet Skaldekvadene til at verificere sin Fortælling, til at
udfylde og sammenkjæde de ofte enkeltvis staaende eller kun
løst forbundne Sagn og Sagngrupper eller endog til deraf at
danne en sammenhængende Beretning om længere Perioder, om
hvilke der i den mundtlige Tradition forøvrigt kun var bevaret
et enkelt Navn, et enkelt løsrevet Træk (saaledes navnlig
Ynglinga-Saga, der jo af alle ansees som det Parti af hans Verk,
hvor hans Forfatterskab har den selvstændigste Karakter, men
som ogsaa, trods al anvendt Kunst, er faldet noget magert ud);
han har fremdeles, støttende sig til Are Frode, paa mange
Punkter tilvejebragt en ordentligere Kronologi end den, der
fandtes hos hans Forgjængere; han har hist og her tilføjet nyt
1 I Aagrip, Odd Munks Olaf Tryggvessens Saga, Olaf den Helliges legendariske
Saga sees de citerede Skaldevers oftere at være mistydede og urigtigt
oversatte. Se t. Ex. Munch’s Udg. af Agrip i Samll. t. d. Norske Folks Spr. og
Hist., II. S. 274—75. Munch’s Udg. af Odd Munk, Cap. 58, jvfr. Bemerkn. S.
103—4. — Snorre, den grundige Kjender af Skaldepoesien, forstaar ganske
anderledes at finde Rede i de flokede Skaldeudtryk. Han opstiller desuden
som Regel, at Kvadene kun, forsaavidt som de ere samtidige med de
skildrede Begivenheder, kunne gjelde som fuldt paalitlige Kilder. „Tökum vér
J)ar mest dæmi af f>vf, er sagt er i feim kvæöum, er ltveöin våru fyrir
sjalfum höfÖingjunum eöa sonum peirra, tökum vér |>at allt fyrir satt, er
i l>eim kvæöum finnst um feröir |>eira e&a orrostur" (Hskr., Pr ol., S. 2). —
Jvfr. Storm, Snorres Historieskr., S. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
