Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
klaring. Efter hans Mening giver Skriftsprogets Enhed paa
Island og i Norge os Ret til at slutte, at ogsaa Talesproget i
Hovedsagen har været ensartet hos alle Nordmænd, og det langt
op i Tiden, længe før Island blev bebygget.
«Overensstemmelsen mellem det norske og islandske Skriftsprog kan ikke have
sin Grund i nogen anden Omstændighed end den, at det
Talesprog, de fra Norge til Island udflyttede Ætter førte med sig,
var det, der i begge Lande senere blev anvendt ogsaa som
Skriftsprog; thi at enten Islændingerne 200 Aar efter sin
Udflytning fra Norge skulde derfra have laant et Skriftsprog, som
ikke faldt sammen med deres Talesprog, eller Nordmændene
laant et saadant fra Island: — dette er, det ene som det andet,
en Urimelighed at antage.» «Naar man*nu tillige erindrer,
vedbliver han, at Island flk sine Indbyggere fra de forskjelligste
Egne af Norge, dog fortrinsvis fra dets vestlige og nordlige
Landskaber», nødes man til at antage, «at det norsk-islandske
Skriftsprog, ganske i den Form, hvori vi kjende det, altsaa uden
Dialektforskjelligheder, har fra det 9de til det 14de Aarhundrede
ogsaa været Talesprog baade for Islændingerne og for
Indbyggerne af det hele nordlige og vestlige Norge, fra hvis Fylker
største Delen af Islands Nybyggere udvandrede». At der heller
ikke i det søndenfjeldske Norge har været talt nogen fra det
norrøne Skriftsprog afvigende Mundart, søges dernæst godtgjort
ved de eldste bevarede Levninger af Lovene for denne
Landsdel, der kunne føres op til første Halvdel af det 13de
Aarhundrede, samt af Breve fra samme Tidsrum, udstedte i Viken,
idet disse udvise ganske de samme sproglige Former som den
øvrige norsk-islandske Literatur, medens dog intet var
rimeligere, end at Love, som vare bestemte for et vist Lagdøme, eller
retslige Dokumenter, som der udstedtes, bleve affattede i det
der brugelige Talesprog, i Lighed med hvad der skete i
Danmark og Sverige, hvor hvert Landskabs Love skreves i
Landskabets egen Dialekt. Denne Talesprogets Enhed hos
Nordmændene, i Modsætning til de Danske og Svenske, forklarer
igjen Keyser «af de forskjellige ydre Forhold, i hvilke den
nordgermaniske Folkestamme indtraadte i de tre nordiske Lande».
«Det er en almindelig antaget og i den historiske Erfaring
begrundet Sætning, at Sprogforandringer meget langsomt og
næsten umerkeligt udvikle sig af Sprogets eget indre Væsen,
medens de derimod let indtræde og hurtig skride frem ved ydre
Rivninger, naar Sproget kommer i nær Berørelse med et eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
