Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
tede Optegnelse af Frostathingsloven ud af Betragtning,1 —
saameget synes ialfald sikkert, at en skriftlig Optegnelse af
Gulathingsloven allerede kar været til i Slutningen af det Ilte
eller Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, og at en eldre
Redaktion af Frostathingsloven allerede har været optegnet i
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede.2 Det er ovenfor omtalt,
at man paa Island, i den samme Tid, da Arbejdet med at
optegne Lovene var begyndt, foretog sig at konstruere efter
engelsk Mønster et eget Alphabet, en Blanding af det latinske
og Rune-Alphabetet; havde nu virkelig den fælles
Skriftsprogs-form været fixeret paa Island, — havde de paa Island gjorte
literære Begyndelser været toneangivende og ledende ogsaa for
Norge: saa havde man naturligvis her ogsaa antaget det paa
Island konstruerede Alphabet eller det islandske orthographiske
System. Men nu viser det sig, at dette ikke har været Tilfælde;
man finder, at de eldste norske og islandske Haandskrifter
afvige paa en bestemt Maade fra hverandre, ikke i Hensyn paa
Sprogformen, men netop i Hensyn paa Orthographi og
Bogstavsystem; man finder i de eldste islandske Haandskrifter «Spor
af et omhyggeligere orthographisk Studium, end i de eldste
norske, hvor man alene synes at have ladet sig lede af Øret
uden bestemte Regler»;3 Det fremgaar heraf, at de første paa
Island og i Norge gjorte Forsøg paa at benytte Modersmaalet
i Skrift ere foregaaede uafhængigt af hinanden og uden
indbyrdes Sammenhæng, og at Hypothesen om, at den næsten
fuldkomne sproglige Enhed, som vi iagttage i alle det norrøne Sprogs
Mindesmerker fra det 12te og 13de Aarhundrede, hvad enten
de ere tilblevne i Norge eller dets Udflytningslande, skulde være
at forklare deraf, at den paa Island fastslaaede Sprogbrug
og Skrivemaade blev efterlignet i Norge, ikke lader sig
fastholde.
Keyser har i sin Literaturhistorie4 opstillet en anden For-
1 Se Maurer, Die Entsteh. d. ä. Frostufi., S. 75 — 80.
- Maurer, Die Entsteh. d. ä. Gulapl., S. 74. Die Entst. d. ä. Fpl., S. 82—83.
3 Munch, N. F. II., II. S. 636. G. Vigfusson, Eyrbyggja-S., Fort. S. XXXVIII.
Man sammenligne Are Frodes Islendingabok meel de eldste Brudstykker af
Gulathingsloven, Norges gl. Love, I. 111—115. Are har „sipan", „epa"’
„manofir" etc., Gulathingslovens Brudst. „siöan", „eöa", „manaÖa" etc. —
„In-oder Auslaut ein sicheres Kennzeichen von isländischen Handschriften,
tindet sich nie in norwegischen, die stets ö in In- und Auslaut aufweisen."
* (Vigfusson, anf. St.).
4 Nordm. Lit. og Vid., S. 30—39. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
