Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
Sammenhængen var og blev i det væsentlige blot en ydre, — de
samme Former tildels, men en helt afvigende Smag og
Aandsretning; medens man paa Island behandlede nationale Stoffer
og frembragte en Række helt igjennem selvstændige Verker,
kom man i Norge ikke udover Oversættelser eller
Bearbejdelser af fremmede Aandsfrembringelser, — en Følge af at de
historiske Forudsætninger, hvoraf Literaturen fremgik, vare helt
forskjellige i begge Lande, at Literaturlivet i Norge var noget
afledet, andenhaands, som derfor ogsaa savnede den rette
skabende Evne, — en udenfra tilført Væxt, som ikke rigtig vilde
slaa Rod i den fremmede Grund.
Vi henvise i- Hensyn herpaa til hvad der er bleven
udviklet i det Foregaaende. Det vil være klart, at man ved et
saadant Ræsonnement miskjender det Fællesskab, der forbinder
Norge og Island i Hensyn paa Skaldskab, Sagafortælling,
historisk Tradition, — Kilderne og Rødderne, hvoraf den hele
Nationalliteratur er oprunden. Vi have omtalt, at Sverre lod
skrive en Bog om sine nærmeste Forgjængere paa Norges
Throne, og at han sørgede for, at hans egen Biographi blev
ført i Pennen. Denne ved en norsk Konges Initiativ fremkaldte
Historieskrivning indfalder paa en Tid, da Literaturen paa
Island endnu var altfor fattig til at kunne have øvet nogen
Indflydelse i Norge, og tjener saaledes til at godtgjøre, at der her
var udviklet en literær og historisk Sands, uafhængig af det
paa Island fremblomstrende Forfatterskab. Man har fremsat
den Formodning, at den Bog, hvori Sverre «lod skrive», skulde
være Eirik Oddssøns Hryggjarstykke;1 det er ikke
sandsynligt;2 men under alle Omstændigheder kan den ikke, efter
Maurers Udtryk, have været «bestemt til at fortsætte Are
Frodes Islendingabök», hvis eldste Redaktion tillige omfattede de
norske Kongers Historie indtil 1120. Man ser, at den har været
et Slags politisk Tendentsskrift, rettet mod Kong Inges Parti,
der siden sluttede sig om Sverres egen Medbejler, Magnus
Erlingsson, og det ligger da nærmest at formode, at dens
Hensigt har været at paavirke Stemningen hos norske Læsere. Om
enkelte af de senere af Islændinger forfattede Fremstillinger
af den norske Kongehistorie (t. Ex. FagrsJcinna3) kan det gjelde
1 Maurer, Ueber die Ausdrücke ete., S. 9.
2 Munch, N. F. II, II. S. 104—41. Storm, Om Snorre, S. 17—18.
3 Maurer, Ueber die Ausdrücke etc., S. 168—69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
