Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
som baade ved sin afsides Beliggenhed og sin fra den gjængse
middelalderske Maalestok helt afvigende Forfatning maatte være
lidet tilgjængeligt for Tidens ridderlig-religiøse Romantik, saa
det altsaa i Grunden var det rigere, mere bevægede Statsliv, der
i Norge, — ligesom i Danmark og Sverige, — hindrede en
selvstændig literær Udvikling, svarende til den, der foregik paa
det politisk betydningsløse Island.1 Men, om der end kan være
nogen Sandhed heri, er det dog kun en enkelt Side ved Sagen,
der er bleven fremhævet, medens der er andre, som ikke maa
oversees. Det lader sig neppe i Almindelighed paastaa, at et
bevæget Statsliv skulde være til Hinder for den literære Udvikling,
eller at Betingelserne for Dannelsen af en original og national
Literatur stille sig saameget gunstigere hos et Folk, naar det
lever i Stilhed for sig selv, udenfor Sammenhængen med den
øvrige Verden, upaavirket af de almene Kulturstrømninger. De
samme Forfattere, der ville se en Grund til Islands literære
Overlegenhed over Norge i dets indre og ydre Afsondring, have
paa den anden Side, naar det gjaldt at forklare, hvorledes
Is-lændingerne kunde blive et saa merkværdigt læsende og
skrivende Folk, med Styrke fremhævet, at de gjennem hele
Sagaperioden stod i livligt Samkvem med den øvrige Verden, at det
store Hav ingenlunde afholdt dem fra jævnlig at gjeste baade
Norge og fjernere Lande i Handelsøjemed eller for at drive
lærde Studier, og at altsaa Islands afsides Beliggenhed i hin
Periode i Virkeligheden ikke havde stort at betyde. Det maa
vistnok indrømmes, at disse Forklaringer ikke synes at staa i
den bedste Harmoni. Vi have ovenfor paapeget, hvorledes man
i det 12te Aarhundrede møder jævnlige Vidnesbyrd om et
udbredt Kjendskab til fremmede Literaturverker blandt
Islændin-gerne; deres egen Literatur begynder for en stor Del med
Oversættelser og Efterligninger; den begynder samtidigt med et
mægtigt literært Opsving i Europas ledende Lande, og at dette
ikke er et blot ydre Sammentræf, kan man saameget mindre
tvivle om, naar man iagttager, hvor hyppig Islands ledende
Mænd og Repræsentanterne for dets store Ætter gjestede
England, Frankrige, Tydskland og studerede ved disse Landes
Højskoler. De to Retninger inden Aandslivet eller Literaturen
— den, der er henvendt paa Behandlingen af den nationale
1 Se t. Ex. Maurers Anmeldelse af Keysers Litteraturhistorie i Hepfner &
Zaeher’s Zeitselir., I. B.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
