Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Historie og de nationale Sagnstoffer, og den, der er henvendt
paa Tilegnelsen af fremmede Literaturverker eller Bearbejdelsen
af udenfra tilførte Sagnstoffer, — vise sig altsaa fra først af
at høre sammen; det kan ikke synes rimeligt at stille dem,
hvor det gjelder Forholdet mellem Norge og Island, i en skarp
Modsætning, naar man ser, at de paa Island selv følges ad og
gjensidig fremkalde eller støtte og udvikle hinanden.
En Sammenligning med de to andre skandinaviske Folk
vil her være oplysende. Som man ved, frembyder Literaturen
i Danmark og Sverige indtil det 14de Aarhundrede overmaade
lidet Nationalt enten i Hensyn paa Stof eller Form. Hvad Saxo
meddeler af gamle Sagn, er som oftest gjengivet i en forhutlet
og afbleget Skikkelse, og udenfor hans Verk er der kun faa
og svage Spor af, at man i disse Lande har syslet med sin
egen Fortids Traditioner eller fundet dem verdige til skriftlig
Optegnelse. Hvad der kjendes af danske og svenske
Sprog-mindesmerker fra Tiden forud for det 14de Aarhundrede
indskrænker sig til Provinsiallovene og nogle Legender, — baade
i Kvantitet og i Kvalitet for intet at regne mod Rækken af de
Mindesmerker, som det norrøne Sprog har efterladt sig fra det
12te og 13de Aarhundrede, og det ikke blot saadanne, der ere
tilblevne paa Island, — Eddaerne, de islandske Familiesagaer,
de mythisk-heroiske Sagaer, de norske Kongesagaer o. s. v., —
men ogsaa saadanne, der ere forfattede eller nedskrevne i Norge,
— som Lovene, Kongespejlet, Sverres Stridsskrift, Thidriks Saga,
Romanoversættelserne, ikke at tale om den store Mængde af
norske Diplomer fra det 12te og 13de Aarhundrede.1 Men det
lader sig nu ingenlunde godtgjøre, at, naar man i Sverige og
Danmark forsømte sit Eget, skulde det komme deraf, at man
her var saa sterkt optaget af det fremmede, saa ivrig sysselsat
med at tilegne sig udenlandsk Literatur. Men vilde øjensynlig
tage meget feil, om man forestillede sig, at den sterke Brug
af Modersmaalet til skriftlige Optegnelser i Norge og paa
Island i Modsætning til Sverige og Danmark skulde staa i
Forbindelse med, at hine Lande bleve mindre paavirkede af det
europæiske Aandsliv end disse, at Nordmændene holdt paa det
Hjemlige i Mangel af noget Bedre, og fordi de vare blevne staaende
1 Af Registraturen over Archivsagerne paa Akershus 1624 sees, at der da
endnu forefandtes Breve fra Midten af det 12te Aarhundrede. Munch, N.
F. II, II. S. 1043.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
