- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
351

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

351

vistnok langtfra alt literært Liv i Løbet af det 14de
Aarhundrede. Man vedblev at bruge Pennen og det endog temmelig
flittigt; men den ydre Vindskibelighed tjener kun til saameget
klarere at vise den indre Afmagt. Originalitet og skabende
Evne er der neppe Spor af, og intet Verk af nogen Rang eller
noget blivende literært Verd er tilblevet i denne Periode. Man
sysselsatte sig med at afskrive Verkerne fra det forudgaaende
Tidsrum, eller man omskrev dem i en stadig mere udtværet og
udvandet Maner; selvstændigt Forfatterskab indlod man sig
derimod sjelden paa. Det er kun nogle ganske enkelte Sagaer, der
fra først af ere blevne sammensatte i det 14de Aarhundrede, og
disse staa uendelig langt tilbage for de eldre i Hensyn paa Stil
og Sprog.1 Det historiske Liv i Norge og endnu mere paa
Island blev stadig magrere, stadig mere fattigt paa fremtrædende
Personligheder eller store Optrin; Politiken begrov sig i
Traktater og diplomatiske Underhandlinger; hvad der skete, var
ikke skikket til at vække nogen almen Opmerksomhed eller
gav kun Stof til korte analistiske Optegnelser, og til saadanne
var ogsaa Islændingernes historiske Forfatterskab i den følgende
Tid fordetmeste indskrænket. Deres religiøse Digtning vedblev
at trives i en udvortes Forstand, og i den er der endog et
Fremskridt at spore, forsaavidt den i det 14de Aarhundrede
for en Del løsgjorde sig fra Draapaskaldernes tungvindte
Apparat og de afsjælede, pedantiske, for Emnet helt upassende
«Edduregler»;2 men Blomst og Frugt satte denne Literaturgren
aldrig, og paa en enkelt Undtagelse nær3 gjelder det ogsaa om
de hidhørende Frembringelser fra det 14de og 15de Aarhundrede,
at ingen af dem hævede sig over den jævne Middelmaadigheds,
det haandverksmæssige Versmageris Niveau. Imod Slutningen
af det 14de Aarhundrede opkom paa Island et nyt Digtslags i
de saakaldte «rimur», — en afændret Form af den enderimede
Visedigtning, der fra Tydskland havde udbredt sig over de
nordiske Lande. Dette Genre opnaaede efterhaanden Yndest
fremfor noget andet og synes allerede i det 14de og 15de
Aarhundrede at være bleven temmelig flittig dyrket, skjønt vistnok
Hovedmassen af de hidhørende Frembringelser tilhører Tiden efter
Reformationen.4 Men ogsaa om Rimerne gjelder det, at de kun

1 Se Munch, ü. E. II., IV. 2. S. 6å9—51 om Arnes og Laurentius’s Sagaer.

2 Keyser, Litteratur hist., S. 339.

3 Eystein Asgrimssøns „Lilja".

4 H. Einarsen, Hist. litt. Isl, S. 76 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free