Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
eller de i dette Tidsrum forfattede Overarbejdelser af eldre
Verker adskille sig fra disse ved en udtværet og affekteret
Stil;1 istedetfor det dramatiske Liv i Foredraget og Udtrykkets
fyndige Knaphed møde vi en trættende Ordrigdom, en Stræben
efter Numerus og zirlig Periodebygning, der gjør et flaut
Indtryk, omtrent som naar en Bonde optræder i Bymandsklæder,
der ikke passe til hans Gang og Holdning. Det var et
Tilbageskridt i Stil og Smag; men det var en nødvendig Følge af, at
man læste mere og til Gjengjæld hørte sjeldnere fortælle, at man
flk sin aandige Næring og Opdragelse gjennem Bøger og ikke
blot gjennem mundtlig Tradition, at Smagen blev mere «literær»
og mindre paavirket af saadanne Hensyn, der maa tages
ligeoverfor en lyttende Tilhørerkreds; med andre Ord: det var en
nødvendig Følge af den almindelige Fremadskridning i Kultur.
Opløsningen eller Forbeningen af den norrøne Literaturs
ejendomelige poetiske og prosaiske Former vilde altsaa
uundgaaelig have indtraadt, endog om vi kunde tænke os, at det gamle
Ættearistokrati var bleven staaende ved Magt. Men, at dette
Aristokrati gik til Grunde baade paa Island og i Norge,
medførte selvfølgelig, at den literære Dekadence blev saameget mere
iøjnefaldende, saameget grundigere og langvarigere. Hos de
gamle Storætter var Literaturen udviklet; blandt dem havde
den fundet sit Publikum; fra dem og deres Liv havde den
hentet sine Stoffer. Sprog og Stil, literære Former og
aristokratiske Samfundsindretninger hørte fra først af sammen og forfaldt
ogsaa det ene med det andet. Saaledes blev, samtidig med at
de gamle Stilformer tabte sin Friskhed, Grunden, hvoraf nye
skulde kunne fremspire, tilintetgjort, eller den blev udtørret og
tabte for lange Tider Evnen til at bære en ny literær
Vegetation. Det gamle historiske Liv havde afsat sit Indhold i
Literaturen, og hvad det nye frembød, maatte blive magert og fattigt,
fordi Samfundet var nivelleret. Havde Aristokratiet vedblevet
at bestaa, vilde den literære Dekadence snart have været
efterfulgt af et nyt Opsving; nu savnedes ogsaa Betingelserne for et
saadant.
Paa Island, hvor Literaturen fra først af havde havt sit
Centrum, og hvor Sandsen for Læsning fra de fornemme Mænds
Huse maa have udbredt sig i stedse videre Kredse, ophørte
1 Man sammenligne t. Ex. Vatmdæla-Saga med t. Ex. Eyrbyggja-S. eller
Lax-dæla-S., eller den yngre Recension af Karlamagnus-S. med den eldre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>