Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
over ved en fortsat Pennetravlhed; man vedblev at læse og
skrive, om man end ikke formaaede at frembringe noget
Originalt. I Norge derimod synes det,, som om enhver Syslen med
literære Ting rent blev aflagt i Løbet af det 14de
Aarhundrede.1 Tidligere havde man fulgt den paa Island tilblevne
historiske Literatur med Interesse; Kongesagaerne bleve
hyppigt afskrevne i Norge„ vistnok især til Brug for Stormændene;
men de fleste af disse Afskrifter, saavidt man nu kjender dem,
synes at tilhøre det 13de Aarhundrede og Begyndelsen af det
14de; efter dette Tidspunkt maa den nationale historiske
Literatur mere og mere være bleven lagt paa Hylden, siden man
ikke umagede sig med at tage nye Afskrifter af den. Ogsaa
Oversættelsesarbejdet, der blev drevet med saa stor Iver under
Kongerne Haakon Haakonssøn, Magnus Haakonssøn og Haakon
Magnussøn († 1319), lader til at være gaaet i staa i den
nær-mestfølgeude Periode, ja, der er Grund til at tro, at man ikke
blot har ophørt at overføre nye Literaturverker i det norrøne
Sprog, men at man efterhaanden endog har ophørt at læse de
eldre Frembringelser af denne Slags. Det ser ud som en
fuldkommen Dvale eller Vintersøvn. Rent udslukt har dog
Aandslivet ikke været. Man maa antage, at en poetisk Produktion
af en ny Art, der har fortsat sig indtil vor Tid og faaet
adskillig baade Omfang og Betydning, — en Visedigtning i de
lettere, fra Tydskland stammende Former, — begyndte omkring
den samme Tid, da de sidste Spor af den gamle
Literatur-bevægelse synes at forsvinde.2 Vi flnde allerede i Tiden
nærmest efter Reformationen omtalt norske historiske Viser om
Alf Erlingsson, Kong Haakon, den falske Margrete, og disse
Viser ere for en Del endnu bevarede. Den islandske
Rimedigtning gaar tilbage til Midten af det 14de Aarhundrede, og det
maa antages, at denne Digtart er kommen til Island over Norge,
hvor den altsaa endnu tidligere har været kjendt og dyrket.
Det fremgaar af de eldste bevarede norske Viser, at man i
Norge, ligesom paa Island, ved at optage de nyere og lettere
Versformer, har lempet disse noget efter Reglerne for den gamle
Skaldekunst; paa den anden Side er det klart, at
Visedigtningen i Norge ikke paa langt nær har havt en saa «literær» og
stiv Karakter som de islandske Rimer; den bevægede sig med
1 Se Munch, N. F. H„ 2den Eovedafd., I. S. 362—64, 932—34.
2 Se Storm, Sagnkredsene etc., S. 212—13.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
