- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
354

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

større Frihed, hentede mere sit Stof fra Livet end fra Bøgerne
og fik derfor en rigere poetisk Gehalt. Men det hele Genre
kom dog i en langt højere Grad til at fæste Rod i Danmark
og Sverige end i Norge og er et langt mere betydningsfuldt
Led i disse Landes Aandsudvikling end i den norske.1 Det
udbredte sig, som før nævnt, fra Tydskland til de nordiske
Lande og har utvivlsomt allertidligst fundet Indgang i Danmark.
En ny Literatur- eller Kulturstrøm afløste saaledes den, der i
det 12te og 13de Aarhundrede fik Betydning for Norden. Denne
sidste kom vestfra, fra England og Frankrige, og for den laa
Norge og Island nærmest, ifølge deres gamle historiske
Forbindelser, medens Sverige og Danmark neppe blev berørt af
den, ialfald ikke umiddelbart. Den nye Strøm kom derimod
sydfra, og nu blev Norge det sidste i Rækken. Nu først
eider Grund til at tale om Norges «afsides Beliggenhed».

I Løbet af det 14de Aarhundrede og under Indflydelse af
de politiske og dynastiske Forbindelser mellem Rigerne blev,
som før omtalt, den norske Romanliteratur bekjendt ogsaa i
Sverige. Karlamagnus Saga, Didrik af Berns Saga,
Artus-Ro-manerne oversattes eller bearbejdedes paa Svensk, siden for en
Del ogsaa paa Dansk, og disse norrøne Verker fik saaledes
paa en Tid, da de i Norge selv synes at være blevne glemte
eller lagte tilside, en stor Betydning for Nabofolkene og
fremkaldte hos dem den livligste Interesse og en udbredt literær
Virksomhed. Denne Vexling eller Ombytning af Rollerne,
hvorved Aandslivet synes at vaagne i Danmark og Sverige, netop
da det slukner i Norge, og hvorved Norge kommer til at ligge
længst bagud, saa at det kun gjennem Danmark og Sverige
modtager Impulser fra det almeneuropæiske Aandsliv, medens
det tidligere gik først og paa egen Haand tilegnede sig de
store Kulturlandes toneangivende Literaturverker, hænger
sammen med den forskjellige sociale Udvikling hos de tre
skandinaviske Folk. Netop ved den Tid, da det gamle, fra
Fylkesfor-fatningen stammende norske Aristokrati holdt paa at opløse sig,
fremtraadte Rigsadelen i Danmark og Sverige som en egen Stand
og befæstede sit Herredøme over Ståt og Samfund. Vi erkjende
overalt, at en aristokratisk, over det øvrige Folk opløftet Klasse
var det nødvendige Organ, uden hvilket Folkets historiske Liv
ikke kunde vinde nogen samlet Styrke eller ytre sig paa en

1 Se Munch, Samlede Afhandlinger, III. S. 384 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free