Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Heraf kan man nu igjen med Sikkerhed slutte, at
Tjenst-forholdet til Kongen maa i og for sig have havt langt mere at
betyde i Danmark end i Norge, at det i Danmark langt lettere
og langt tidligere end i Norge kunde blive et Middel, hvorved
visse Familier opnaaede Anseelse, Indflydelse, aristokratisk
Forrang fremfor de andre. Vel finde vi ogsaa den danske
Konges Ombudsmænd omtalte paa en Maade, der tyder paa, at de
i den eldste Tid mere have optraadt som eller gjeldt som hans
private Tjenere end som Repræsentanter for den offentlige
Myndighed, idet de kaldes hans «villici» eller «Bryder», — en
Benævnelse, der fuldkommen svarer til Aarmændenes i Norge, —
og idet de, ligesom disse, synes at have været kongelige
Gaards-fogder eller Godsforvaltere, paa samme Tid som de varetog
sin Herres øvrige Anliggender, oppebergede hans Skatter eller
de ham tilfaldne Bøder og optraadte paa hans Vegne ved de
offentlige Thingforhandlinger.1 Men det er klart, at denne
sidste, mere anselige og hædrende Side af de kongelige
Tjeneres Stilling maatte have saameget lettere for at gjøre sig
gjeldende, jo mere Kongedømet selv opfattedes som en offentlig
Institution, og jo mindre skarpt begrændset Omraadet for dets
Myndighed var. Man finder heller ikke, at den danske Konges
Ombudsmænd, endog om de stundom vare hans private
Godsforvaltere eller Bryder ved Siden af at repræsentere ham i
Retspleje og Administration, have været Gjenstand for en slig
Ringeagt og social Tilsidesættelse, som de norske Aarmænd, efter
Sagaernes og Lovenes samstemmige Vidnesbyrd, vedbleve at
være langt frem i den historiske Tid. Det lader tvertimod til,
at disse «Bryder», trods det Begreb af et privat Tjener- eller
Tyendeforhold, der fra først af klæbede ved deres Navn og
Stilling, har, — ligesom de saakaldte «ministeriales» inden det
frankiske Rige, — kunnet hæve sig til at blive baade mægtige
og ansete Mænd.2 De stod ikke, som Aarmændene i Norge,
ligeoverfor en talrig og tætsluttet Ætteadel, der beherskede
Opinionen og var istand til at holde nede enhver «homo novus«,
hvor yndet han end kunde være hos Kongerne, og hvor vigtige
end de Sysler kunde være, der bleve ham overdragne. Deres
Embedsmyndighed var ikke, som Aarmændenes, en halv, — delt
1 Se Stemann, Dansk Retshist., S. 295. Johannes Steenstrup, Studier over Kong
Valdemars Jordebog, II. S. 32S—29.
2 J. E. Larsen, Saml. Skr., I. S. 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
