Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
med Selvstyrelsens arvelige Repræsentanter; de havde i
Udøvelsen af sin Magt ingen ved Siden af sig og ingen over sig
uden Kongen alene. Jo mindre overhovedet den gode Byrd
havde at sige i et Samfund, jo højere maatte til Gjengjeld
Tjenesten kunne hæve sin Mand. Der er intet Spor af, at man i
Danmark nogensinde har kjendt en lignende skarp Skilnad som
den, der bestod i Norge mellem visse offentlige Verdigheder
eller Embeder i Kongens Tjeneste, der vare forbeholdte de
fornemme Ætter, og andre, som enhver Mand af god Æt ansaa
det for under sin Stand at overtage. Den danske Konge har
vistnok havt det i sin Magt at stille endog den mest lavættede
Mand paa en hvilkensomhelst Plads i sin Tjeneste; omvendt
har neppe nogen kunnet holde sig for god til at blive hans
«Mand» i Lighed med de norske Herser og Høvdinger, for hvem
dette stundom gjaldt næsten som enstydigt med at blive en
Træl, og Kongetjenesten bragte her saamegen Magt og Anseelse,
at alle medfødte sociale Fortrin bleve for intet at regne i
Sammenligning dermed, og at de Familier, der engang gjennem
Tjenstforholdet vare optagne blandt Kongens Omgivelser, kunde,
om de end fra først af havde indtaget de forskjelligste Trin
paa den sociale Trappestige, alligevel snart komme til at gjelde
for jævnbyrdige sig imellem og højerestillede end alle andre.
Saaledes kunde det ske, at der i Danmark, i det samme
Tidsrum, i hvilket det norske Fylkesaristokrati brød sin Kraft
under en Række Kampe mod Kongedømet, stille og umerkeligt
voxede frem et Aristokrati af en helt forskjellig Art, hvis Magt
var bygget paa en anden Grund og næredes af andre Kilder.
Vi møde allerede i det 12te Aarhundrede, [paa Valdemar den
Stores Tid, en Klasse af mægtige Mænd eller Ætter, der
udgjorde et virkeligt Aristokrati og spillede en dominerende Rolle
i det offentlige Liv; vi høre om Bondeopløb, fremkaldte ved de
Stores Undertrykkelse; vi se Aristokratiet ved slige Lejligheder
staa som en Mand ligeoverfor den menige Almue; vi se det
optræde ved Kongevalg eller andre offentlige Forhandlinger som
en Stand for sig og øve den afgjørende Indflydelse.1 Hvorledes
denne Adel har udviklet sig, lader sig ikke forfølge i det
Enkelte. Det er rimeligt, at den for en stor Del har bestaaet af
Ætter med gammel Anseelse; Kongerne have selvfølgelig ogsaa
1 Larsen, Saml. Skr., I. S. 233. Siemann, Eetshist., S. 76. Wegener, Kritik af
Lahlmanns Gesch. v. Lünnem. i Petersens Tidsskr. for Literatur og Kritik. VI- B-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
