Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
lemmerne af denne Hær, — de saakaldte Herremænd, homilies
dominorum,1 — vare fritagne for Skat og anden offentlig Byrde,
Ægt og Arbejde o. s. v. af al den Jord, som de selv drev eller
lod drive ved Bryder, hvormeget det end kunde være, og
forsaavidt de ikke ejede en «fuld Plovs Land», maatte de ogsaa
fæste eller leje, hvad der manglede dem heri, uden at svare
nogen offentlig Byrde deraf. Til Gjengjæld skulde de være
forpligtede til at fare i Leding, naar Kongen krævede det, paa
egen Kost og med Hest og fuld Rustning. I Jydske Lov har
Forholdet mellem Kongen og hans Herremænd eller haandgangne
Mænd endnu bevaret noget af sin oprindelige rent personlige
Karakter. Det var endnu ikke blevet i streng juridisk
Forstand arveligt; det forudsættes endnu, at Herremanden, ved at
undlade at opfylde sin Ledingspligt, traadte tilbage i sin
forrige Stand og blev «Innebonde», eller at en Herremands
Jordejendom ved hans Død atter blev skattepligtig, idet hans
Arv-iuger ikke indtraadte i det samme Tjenesteforhold, hvori han
havde staaet. Grændserne mellem «Frie» og «Ufrie» vare altsaa
endnu i nogen Grad flydende. Men paa samme Tid vise dog
Udtrykkene i Jydske Lov, at det allerede da var det Sedvanlige,
at Herremandens Stilling og Rettigheder gik over fra Fader til
Søn,2 og i den følgende Periode blev denne Arveovergang
efterhaanden slaaet fast som ufravigelig Regel. Samtidig bleve
Herremændenes Privilegier stadig forøgede, medens de
tilsvarende Forpligtelser stadig indskrænkedes. Deres Skattefrihed
blev i det 14de Aarhundrede udvidet til at gjelde ikke blot det
Jordegods, som de selv drev eller lod drive for egen Regning,
men ogsaa, idetmindste delvis, det, som de lejede bort, og der
tilstodes dem, efter en stadig stigende Maalestok, Ret til selv at
oppeberge Sagefald eller Bøder af sine Fæstebønder. Disse
Privilegier indeholdt den sterkeste Opfordring for
Herremændene til at forøge sit Jordegods og gav dem tillige en
økonomisk Overlegenhed ligeoverfor de menige Bønder, hvorved de
ofte bleve satte istand til at tvinge disse til at afstaa eller
afhænde sine Gaarde. Oprindelig var den sociale Afstand mellem
begge Klasser liden eller ingen; en Bonde kunde eje ligesaa-
1 Foruden Kongen kunde ogsaa Biskopperne og Kongens Børn eller
Frender have haandgangne Mænd. Se Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog,
I. S. 107.
2 Stemann, Retshist., S. 96. Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog, I. S. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
