Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
i Danmark søgt at knytte til sig de mest fremragende Mænd
blandt Folket ved at optage dem i sin Hird eller overdrage
dem sine Sysler; men Side om Side med disse «gamle» Ætter
stod utvivlsomt en Række nye, der havde hævet sig fra intet
ved Kongetjenesten. Og at denne, — at Forholdet til Ståt eller
Konge, ikke en i Ætterne nedarvet uafhængig Anseelse og
Indflydelse, — var det Grundlag, hvorpaa dette Aristokrati som
en Helhed havde bygget sin Magt, at det var en Tjenstadel og
ikke. en Byrdsadel: er tydeligt af mange Tegn.1 Dermed
hænger det sammen, at det fra først af synes at have staaet i en
saa skarp Modsætning til det øvrige Folk, at det, — modsat
det norske Lendermandsaristokrati i dets Velmagtsdage, — var
Gjenstand for Almuens Had og Uvilje.2 Fremdeles, at det ved
sin •tidligste Fremtræden stod saa tæt sammen om Kronen, at
det syntes at være et med denne, — at det var progressivt, at
det stadig syntes at voxe i Tal og Magt, eftersom Staten
befæstede sig og den centrale Administration vandt Raaderum paa
den lokale Selvstyrelses Bekostning.
Vi se det, som sagt, allerede ved Midten af det 12te
Aarhundrede, i Valdemar den Stores Tid, fremtræde paa en
umis-kjendelig Maade; men sin rette Styrke, sin rette Afslutning som
en særegen, fra det øvrige Folk skarpt udsondret Stand opnaar
det dog først efterhaanden i den følgende Periode. Hvad der
især bidrog til at fremskynde denne Udvikling, var Rytteriets
voxende Betydning for Krigsvæsenet. Allerede Kong Nils og
hans Søn Magnus havde tabt Slaget ved Fodevig i 1134 mod
Erik Emune væsentlig af den Grund, at denne havde Rytteri,
de ikke. Det blev herefter en Hovedopgave for Kongerne at
skaffe sig et saavidt muligt talrigt og veløvet Rytteri, og for
at opnaa dette maatte de søge at knytte til sig enhver, der
havde Evne og Vilje til at paatage sig den kostbare og
besværlige Ryttertjeneste, gjøre ham til sin Hirdmand eller
haand-gangne Mand og tilstaa ham de dermed følgende Privilegier
eller Forleninger af Kronens Jordegods. I Jydske Lov møde
vi den kongelige Hird i denne nye udvidede Skikkelse; den
var blevet en staaende, over det hele Land udbredt Hær. Med-
1 Dahlmann, Gesch. v. Dännem., I. S. 68: „Alle liöhere Aristokratie war
Amtsmacht".
2 Faren ved det skaanske Bondeoprør var efter Saxo’s Udtryk „cunctorum
Scaniæ raagnatum capitibus contiguum".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
