Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Jordegods, og som ved sine befæstede Borge, sin finere
Levemaade, sine Titler og Skjolde, sin bedre Bevæbning, sine
vidtstrakte sociale og politiske Forrettigheder udsondrede sig paa
det skarpeste fra den menige Bondealmue.
Det var Kongedømet, der selv havde opelsket denne Adel.
Herremænd, kongelige Bryder og Ombudsmænd, der mod
For-leninger af Kronens Gods overtog at varetage dens Interesser,
alle de Elementer, hvoraf det senere herskende Aristokrati havde
dannet sig, vare oprindelig intet andet end Kongens Organer,
de lange Arme, hvorved han omspændte det hele Samfund, greb
ind allevegne og sprængte de gamle selvstyrende Kredse fra
hverandre. Vi se derfor gjennem lange Tider Aristokrati og
Kongedøme at staa tæt sammen og at gaa frem i Fællesskab.
Men, eftersom Aristokratiet vinder Styrke, vender det sig mod
sit eget Ophav.1 Det forener sig med Geistligheden, og begge
indtage efter Midten af det 13de Aarhundrede en udfordrende
eller ligefrem fiendtlig Stilling ligeoverfor Kongemagten, til
hvilken de begge forud havde støttet sig. Kongerne søgte, som
naturlig, sine Raadgivere blandt dem, der hørte til deres Hof
eller vare deres haandgangne Mænd; det beroede fra først af
helt og holdent paa deres eget Forgodtbefindende, hvem de
vilde vælge til at raadføre sig med, og hvorvidt de vilde tage
Hensyn til de dem givne Raad; men under Indflydelse af den
nyere Tjenstadels voxende Velde kom disse kongelige
Raadgivere efterhaanden til at danne et fast afsluttet Kollegium, og
der tillagdes dem nu en selvstændig Andel i den øverste
styrende Myndighed; de benævntes allerede i Begyndelsen af det
14de Aarhundrede Rigens istedetfor, som før, Kongens Raad,
og der tales allerede nu i offentlige Aktstykker ikke blot om
deres «Raad», men ogsaa om deres «Samtykke» ved foretagne
Regjeringshandlinger.2 Man finder Spor af, at Kongerne
allerede i det 12te Aarhundrede stundom have sammenkaldt, foruden
sine nærmeste Omgivelser, ogsaa de øvrige haandgangne Mænd
rundt fra hele Landet, ialfald de fornemste af disse, tilligemed
1 En tilsvarende Udvikling til den, der havde fundet Sted hos de
sydgerma-niske Folk, inden det frankiske Rige. „Die alte politische Selbstständigkeit
erliegt grossentheils der Macht der Königsgewalt, bis diese ihren
Gegen-satz in eben den Gewalten findet, welche sie für ihre Zwecke begrundet
oder docli mit ihren Rechten ausgestattet hat". Waitz, Deutsche
Verf.-Gesoh., II. S. 303.
2 Stemann, Retshist., S. 78-79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
