Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
de fornemste af Geistligheden til større Raadsforsamlinger, paa
hvilke vigtige Statsanliggender bleve drøftede.1 Ogsaa dette
har vistnok været et af de Midler, hvorved Kongedømet
tilegnede sig den Souverainetet, der oprindelig hvilede hos de til
Thinge forsamlede Bønder. Det forhøiede sin Glands ved at
optræde omgivet af hele den talrige Skare af sine Vassaller og
Tjenere, og Beslutninger, der vare tagne i Samraad med en
Flerhed af Rigets mest ansete og indflydelsesrige Mænd, havde
i og for sig saamegen Vegt, at man kunde spare sig den
langsomme og besværlige Vej: at forelægge dem til Folkets
Vedtagelse paa Landskabsthingene. Men disse Forsamlinger, som
efter sin Sammensætning oprindelig kun kunne have været
raad-givende, hævede sig efterhaanden til selv at blive souveraine.
Det blev Skik, at ogsaa Deputerede fra Kjøbstadsborgerne og
Bønderne afgav Møde ved dem, og de benævntes nu Rigsdage
eller Danehof (parlamentum generale Danorum) og gjaldt som
repræsentative for det hele Folk, medens de gamle
Landskabs-thing, paa hvilke enhver fri Mand havde Ret til at møde og
afgive Stemme, traadte rent i Skyggen. Paa Rigsdagene eller
Danehoffene forhandledes alle vigtigere politiske Spørsmaal,
saasom Kongevalg, Krigstog, Udferdigelsen af nye Love,
Paalæg af Skatter eller andre offentlige Byrder m. m.; hvad man
her blev enig om, ansaaes som vedtaget paa hele Folkets Vegne
og var bindende for alle, og da de Deputerede for Borger- og
Bondestanden kun var tilstede for et Syns Skyld, medens
Adelen i Forening med den højere Geistlighed havde den ene
afgjørende Stemme, var det i Virkeligheden disse Stænder, hvem
den politiske Souverainetet, der engang havde hvilet hos
Lands-thingene, omsider kom til at tilfalde. Rigsdagene bleve den
store Løftestang for Adelens Velde, hvorved den hævede sig
til en selvstændig Statsmagt, og disse Forsamlinger, der fra
først af havde været en Støtte for Kongedømet, en Udfoldelse
af dets Magt, drog nu stadig knappere Grændser om det og
gjorde det afhængigt af sine egne Tjenere. Det er ovenfor
nævnt, at den eldste Regel for Thronsukcessionen i Danmark
var en Blanding af Arveret og Valgret, idet den afdøde Konges
eldste Søn eller nærmeste Arving gjaldt som selvskreven til at
sukcedere ham, medens hans Ret dog først maatte højtidelig
stadfæstes af Folket, inden han kunde tiltræde Regjeringen.
1 Larsen, Saml. S/cr., I. S. 344-45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
