Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Denne Stadfæstelse af Kongsemnets Ret blev, som de øvrige
Ytringsformer af Folkets politiske Souverainetet, efterhaanden
overført fra Folket til Adelen, fra Landskabsthingene til
Rigsdagene, og gik i Sammenhæng dermed over til en ligefrem
Valgret. Man holdt sig vel fremdeles i Regelen til nærmeste
Arving; men denne gjaldt ikke længer for at være selvskreven,
SclcL Hit han kun under særegne Omstændigheder kunde sættes
tilside; det blev anerkjendt som Regel, at den egentlige
Adkomst til Thronen var Valg og ikke Arv; man begyndte at
knytte visse Betingelser til Valget, og tilsidst maatte
Kongs-emnet, for at opnaa at blive hyldet, finde sig i at underskrive
en formelig Valgkapitulation eller Haandfæstning, hvorved han
sikrede de herskende Rigsstænder, Adelen og Geistligheden,
særlig den førstnævnte, mere og mere vidtstrakte Rettigheder
og bandt sine egne Hænder i saagodtsom enhver Retning. Den
første danske Haandfæstning er, som bekjendt, Kristofer den
Andens fra Aar 1320, og fra nu af kan man sige, at Forholdet
mellem Kongedøme og Adel er fuldkommen vendt om. Det er
Adelen, der fra nu af optræder som Landets rette Souverain.
Den vælger Kongen og foreskriver ham de Vilkaar, paa hvilke
han skal styre. Kongen er næsten ikke mere end dens
Redskab eller Repræsentant og har staaende ved Siden af sig et
Udvalg af de fornemste Adelige, der deltager paa en
selvstændig Maade i Administrationen og vaager over, at han ikke
forgriber sig paa Adelens Privilegier eller overskrider de Grændser,
der ere dragne om hans Myndighed.
Dette var Tingenes Tilstand i Danmark i Begyndelsen af
det 14de Aarhundrede. I Sverige møde vi en politisk Udvikling,
der paa en Maade danner en Overgang mellem Danmarks paa
den ene Side, Norges paa den anden.1 Kongedømet og
Stammernes Forening under en fælles Statshøjhed synes i Sverige,
ligesom i Danmark, at gaa op til et langt fovud for den sikre
Historie liggende Tidspunkt. Paa den anden Side synes det
svenske Kongedøme langtfra i samme Grad som det danske at
have koncentreret hos sig den offentlige Myndighed, medens
Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse traadte sterkere frem.
Forsaavidt staa Sverige og Norge nærmest sammen ligeoverfor
Danmark. Men Selvstyrelsen i Sverige havde, i Modsætning til
Norge, bevaret sin oprindelige demokratiske Karakter; den var
1 Se 1ste Del, S. 118-19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
