Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
uden i Forening med Geistligheden; de to vare naturlige
Allierede i Erkebiskop Jons og Audun Hugleikssøns Tid som i
Erling Skakkes og Erkebiskop Eysteins. Naar desuagtet
Repræsentanterne for de store Ætter, paa en Tid da de havde
fuldkommen frie Hænder, istedetfor at søge at komme til
Forstaaelse med Hierarkiets Forkjæmpere, stødte disse fra sig og
enigt sluttede sig om de monarkiske Interesser som om sine
egne: er det et Vidnesbyrd om, at den indre Sammenhæng
mellem dem og deres Forgjængere i det 12te Aarhundrede,
hvis Verdighedsnavne de bar, og hvis Blod for en Del randt
i deres Aarer, var brudt, og at, hvad enten de efter Kjødet
vare Ætlinger af Magnus Erlingssøns højbyrdige Tilhængere
eller af de Stavkarle, der gjorde sin Lykke ved at følge Sverre,
saa stammede de aandigt allesammen fra disse sidste.
Alligevel synes Lendermændenes Optræden under Kong
Eiriks Mindreaarighed og senere svage Styrelse at have
indgydt dennes yngre Broder og Eftermand paa Thronen en dyb
Uvilje og at have vakt hos ham Tanken om at fuldende
Sverres Verk ved at tilintetgjøre det sidste ydre Merke af en
statsretlig Ordning, der havde stillet den lokale Høvdingmagt Side
om Side med Kongedømet. I Aaret 1308 udstedte han den
bekjendte Retterbot, hvorved Jarle- og Lendermandsverdigheden
blev afskaffet og hver den erklæredes for en sand
Landsforræder, som i Fremtiden maatte raade nogen ung Konge «at lade
være flere verdslige Høvdinger med verdslig Magt i Norge end
dem, som vare komne af den rette Kongeæt».1 Han motiverer
denne og Retterbotens øvrige Bestemmelser ved at henvise til
«den Fremferd, som adskillige Mænd i lians og hans Broders
Barndom og en Tidlang efter have brugt mod Kongens
Tilegner», og i en anden Retterbot, udstedt nogle Aar forud, i hvilken
det foreskrives, hvorledes Rigsstyrelsen skal ordnes i en
Konges Mindreaarighed, udtaler han, at disse Forskrifter ere givne,
«for at slig uhørlig Skade, som Riget fik, medens vi Brødre vare
Børn, med Guds Miskund maa afvendes».2 Man faar dog ingen
Oplysning om, hvori denne «uhørlige Skade» bestod, og saa
farligt kan det nu efter hele Sammenhængen heller ikke have
været. Det er rimeligt nok, at en og anden Sysselmand, et
og andet Medlem af Formynderstyrelsen har benyttet den gun-
1 Norges gl. Love, III. S. 74 ff. Jvfr. Munch, X. F. E., IF. 2. S. 483 ff.
2 Korg. gl. L., III. S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
