- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
377

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

377

elende Mænd i Kongens Raad meget godt forstod at bruge den
Magt, der var falden dem i Hænde, og at de kunde optræde
baade sterkt og dristigt.

Ogsaa i den nærmestfølgende Tid se vi en og anden af
de Store at opnaa saamegen Magt og gjøre sig gjeldende paa
en saadan Maade, at det minder om den Tid, da
Lendermændene vare Konger i Landet, — saaledes Alf Erlingsson og
Audun Hvgleilcssøn. Man skimter i hvad der er bekjendt om
disse Mænds Ferd en højtflyvende politisk Ærgjerrighed, en
Selvraadighedens Aand, der maaske har havt Sammenhæng med
Traditionerne fra Lendermandsaristokratiets Velmagtsperiode;
begge hørte de vistnok ogsaa til de gamle Storætter,1 hos hvem
disse Traditioner havde nærmest hjemme, og som vare nærmest
til at gjenoptage dem, naar Lejligheden frembød sig. Men den
selvstændige Magtstilling, de for en Tid kunde indtage, viste
sig dog at være et blot Skin; de havde hævet sig ved Hoffets
Gunst og formaaede ikke at holde sig længer, saasnart denne
blev dem unddraget, fordi de savnede Sympathier hos Folket
og heller ikke fandt nogen virksom Støtte hos sine egne
Stands-fæller. Med andre Ord: Traditionerne fra Ættearistokratiets
Velmagtsperiode kunde endnu bidrage til, at en enkelt mere
end sedvanlig energisk, ærgjerrig eller af Lykken begunstiget
Stormand prøvede paa at indtage en udfordrende Holdning
ligeoverfor Kongedømet; men de vare ikke sterke nok til at
skabe et Parti eller en selvstændig Politik. Alene under
Formynderstyrelsen efter Magnus Lagabøters Død se vi
Stormændene staa enigt sammen og forfølge med Klarhed og Styrke
Gjennemførelsen af et bestemt politisk Program. ’Men dette
Program var Kongedømets og ikke noget for dem ejendomeligt;
det var Sverres politiske Grundsætninger og ikke hans
Modstanderes, af hvilke Formynderstyrelsens Medlemmer viste sig
gjennemtrængte, idet de saa ivrigt stillede sig ivejen for
Erkebiskop Jons hierarkiske Tiltag. Intet godtgjør klarere end
dette, hvor fuldstændigt det gamle Lendermandsparti var bleven
sprængt, hvor lidet Traditionerne fra dets herskende Dage r
Virkeligheden have havt at betyde, hvorledes under de gamle
Former en helt ny Aand havde gjort sig gjeldende.
Aristokratiet kunde ikke opnaa at blive en selvstændig Magt i Staten

1 Alf Erlingsson var, som bekjendt, en Systersønssøn af Hertug Skule.

Audun Hugleikssøn kaldes en Frænde af Kongerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free