- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
384

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384

Hirden i dette Ords snevrere Bemerkelse,1 og det blev nu
dernæst Skik, at de laverestaaende Hirdklasser sammenfattedes
under Benævnelsen af Væbnere eller Svene. Det var de samme
-adelige eller militære Titler, der allerede forud efter tydsk
Mønster vare blevne gjængse i Danmark og Sverige, og Norge
frembød saaledes nu, — i Begyndelsen af det fjortende
Aarhundrede, — en i det ydre meget nær Overensstemmelse med de
to andre skandinaviske Lande i Hensyn paa Forfatning og
politiske Institutioner, medens der et Aarhundrede forud havde
bestaaet en saa iøjnefaldende Forskjel. I alle tre Lande syntes
nu ingen anden social Distinktion, ingen anden Rangforskjel at
være til end en saadan, der helt og holdent beroede paa det
nærmere Forhold til Kongedømet, ingen anden politisk Magt
end den, der tildeltes af dette, eller som ialfald i sin
Oprindelse kunde føres tilbage til denne Kilde. I alle tre Lande
blev Hirden udvidet, Sädi £lt den udbredte sine Arme over det
hele Folk, og vi se overalt dens Medlemmer optræde overmodigt
ligeoverfor Udenforstaaende, medens de slutte sig indbyrdes
nær sammen. I alle tre Lande møde vi de samme Titler, de
samme Privilegier. I Norge som i Danmark og Sverige styrer
Kongen Landet i Forening med sine haandgangne Mænd eller
ved Hjælp af dem. Han udvælger blandt dem sine stadige
Raadgivere, der danne et fast Kollegium og kaldes Rigets Raad,
og naar det gjelder vigtigere Foranstaltninger, indkalder han
ogsaa til Raadslagning en Flerhed af sine øvrige haandgangne
Mænd eller Tjenere. I Danmark og Sverige havde disse
«Herredage» i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede Karakteren af
en regelmæssig og med selvstændig Myndighed udrustet
Repræsentation, medens de i Norge kun sammenkaldtes lejlighedsvis
og for at give Raad; men ogsaa med de svenske og danske
Herredage havde dette fra først af været Tilfælde. De
Privilegier, som vare tilstaaede de haandgangne Mænd i Norge,
vare ikke paa hingt nær saa udstrakte som de, hvoraf de
danske og svenske Herremænd eller Frelsemænd vare i Besiddelse;
men hine syntes paa den bedste Vej til at komme efter, og
disse havde heller ikke paa engang, men Skridt for Skridt naaet
frem til den Højde, hvorpaa de nu stod. Man skulde, kortsagt,

1 Fraregnet Lendermændene, der regnedes for at høre til Hirden i videre
Forstand, forsaavidt som de tog Plads blandt dennes Høvdinger
(Hirdstjo-rer), naar de vare tilstede hos Kongen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free