Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
tro, at hvorvel der var nogen Forskjel, saa var det dog kun en
Gradforskjel, — at Udviklingen i Norge bevægede sig i samme
Retning som i Danmark og Sverige og vilde fore til det samme
Resultat, om end noget senere, fordi den havde begyndt senere,
— at den hist som her vilde ende med at skabe en talrig og
sterk Tjenstadel, der repræsenterede Ståt og Nationalitet Side
om Side med Kongedømet. Vi vide imidlertid, at dette ikke
blev Tilfælde, og det uagtet de ydre Omstændigheder gjennem
et længere Tidsrum, — saalangt fra at lægge nogen Hindring
ivejen for en saadan Udvikling, — snarere syntes at maatte
befordre den. Efter Haakon den Femtes Død fulgte atter en
langvarig Mindreaarighed; Norge og Sverige forenedes, og
begge Riger tilfaldt et Barn, som, da han blev voxen, viste sig
at være en lidet betydende, lidet energisk Personlighed; saa
kom nye Formynderstyrelser, nye Foreninger med de to andre
skandinaviske Riger. Den herved frembragte Vaklen i den
øverste Styrelse, Kongens personlige Svaghed eller langvarige
Fraværelse fra Riget, Overdragelsen af de vigtigste
Regjerings-sysler til Rigsraadet, den nærmere Forbindelse med Adelen i
Sverige og Danmark, hvis herskende Stilling over Ståt og
Samfund allerede var en fuldbragt Kjendsgjerning, alt dette var
Omstændigheder, der syntes at maatte stimulere Ærgjerrigheden
hos de haandgangne Mænd i Norge og at frembyde den
gunstigste Lejlighed for dem til at faa sine Privilegier forbedrede,
til at befæste sin politiske Indflydelse og udsondre sig mere
bestemt fra det øvrige Folk som en egen Klasse, saa at de
kunde komme i Højde med sine danske og svenske Standsfæller.
Men denne Lejlighed blev ikke brugt. Man kan tale om en
Adel i Norge i det fjortende og femtende Aarhundrede; man
kan sige, at den, ligesom Adelen i Sverige og Danmark, efter
sin politiske Karakter i Hovedsagen var en Tjenstadel.
Alligevel gaar den ikke fremad, som den svenske og danske Adel,
snarere omvendt. Det viser sig, at Overensstemmelsen mellem
de skandinaviske Lande kun er en ydre, medens der paa
Bunden fremdeles bestaar en afgjort Modsætning. Hvad der var
en Magt i Danmark og Sverige, var i Norge kun en Form.
De samme Spirer til en ny Adel, der skyde den frodigste Væxt
i Sverige og Danmark, forkrøble i Norge. Og naar vi granske
efter Grundene hertil, føres vi atter tilbage til den sterkt
udprægede aristokratiske Forfatning, der havde særkjendt det
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
