Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
havde tabt sin politiske Betydning. Alligevel kan man være
vis paa, at den fremdeles har gjort sig gjeldende i Opinionen;
Lendermands- og Høldsaristokratiet havde været altfor sterkt
opbygget, altfor dybt rodfæstet i Folkets Historie, til at ikke
dets sociale Eftervirkninger skulde strække sig langt udover
den Tid, da det havde ophørt at være en politisk Magt. Under
den jævne Overflade, som det norske Samfund frembød siden
Borgerkrigenes Afslutning, have de gamle Distinktioner
fremdeles spillet en Rolle; man har fremdeles lagt den største Vegt
paa, at en Familie kunde opvise Høvdinger og Lendermænd
blandt sine Forfædre, eller at den siden umindelige Tider havde
siddet paa sin Ættejord. Og jo mere de Fordome og
Forestillinger havde at betyde, der vare blevne til med det paa
Byrden og den uafhængige Jordbesiddelse grundede Aristokrati,
jo vanskeligere maatte det være for den med Hof- og
Statstjenesten forbundne Udinerkelse at gjøre sig gjeldende. Denne
Udmerkelse tildeltes, som naturligt, først og fremst de gode
Ætter i Landet, Levningerne af det gamle Aristokrati; men
for dem havde vel oftest de kongelige Titler og Privilegier kun
en underordnet Betydning, medens deres Anseelse i Hovedsagen
hvilede paa andre Forhold,1 og medens de nye Ætter, der
søgte at hæve sig ved Kongetjenesten, fremdeles havde en
haard Kamp at gjennemgaa med Ætstorhedens indgroede
Traditioner, inden de naaede op i Niveau med hine. Saaledes
kunde det gamle Aristokrati, skjønt det politisk var
tilintetgjort og for den største Del havde draget sig tilbage blandt
Folket, alligevel vedblive at hindre Udviklingen af en ny Adel.
Man skulde tro at møde en saadan i de Riddere og Væbnere,
hvis Navne Aktstykkerne fra det fjortende og femtende
Aarhundrede have bevaret, hvem vi se optræde jævnbyrdigt og
sideordnet med de danske eller svenske og i det udvortes at spille
ganske den samme Rolle som disse. Det synes, som om en
Række nye Ætter havde hævet sig til de fornemste, de mest
formaaende i Rigets offentlige Liv, medens de gamle ere for-
1 Man liar jo endog Exempel paa, at Repræsentanter for de gamle Storætter
forsmaaede den højeste af de Titler, som Kongen efter
Lendermandsverdig-liedens Ophævelse havde at bortgive. De islandske Annaler fortælle, som
bekjendt, om Erlend Pkilippussøn af Losna, Medlem af Rigets Raad og
en af de mest ansete Mæncl i Norge i Slutten af det 14de Aarhundrede,
at han holdt paa sit Bondenavn og aldrig vilde lade sig gjøre til Ridder,
skjønt Kongerne gjentagne Gange tilbød ham det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
