Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
svundne; men det lader dog til, at disse nye Ætter fordetmeste
have staaet i Sammenhæng med de gamle, at de have været
besvogrede med dem eller stammet fra dem gjennem
Sidelinjer, og at denne Sammenhæng har været en Hovedstøtte for
deres Magt og Anseelse.1 Det var, med andre Ord, fremdeles
den samme Rod, hvorfra det aristokratiske Væsen i Norge
hentede sin væsentligste Næring i det 14de og 15de Aarhundrede,
som i den forudgaaende Periode af vor Historie; det var de
samme Kilder, som vedbleve at flyde, stadig mattere, stadig
mere sparsomt, medens de nye Kilder, der syntes at være
aabnede, ikke rigtig formaaede at trænge igjennem.
Man kunde, ved Siden af hvad der i det Foregaaende er
bleven fremhævet til Forklaring af, at en Tjenstadel ikke vilde
slaa Rod i Norge, ogsaa pege paa andre Forhold som
medvirkende i samme Retning. Man kunde nævne, at Landets
naturlige Beskaffenhed, — de store Afstande mellem Bygderne,
— hindrede saadanne Sammenkomster af de haandgangne Mænd
som dem, hvorved i Nabolandene Korporationsaanden hos disse
og derigjennem ogsaa deres politiske Indflydelse blev udviklet;
— fremdeles at ifølge Norges Beliggenhed Rytteriet aldrig kunde
komme til at spille en saa fremtrædende Rolle i dette Lands
Forsvarsvæsen som i Danmarks og Sveriges,2 og at saaledes de
ydre Grunde, som i disse Lande bidrog til at give
Privilegie-væsenet og derigjennem den nyere Adel et saa stort Opsving,
for Norges Vedkommende aldeles ikke eller dog kun i en meget
ringere Grad kunde gjøre sig gjeldende. Men det er de
indre og ikke de ydre Grunde, hvorpaa Hovedvegten bør
lægges, naar det gjelder at forklare almene eller vidtrækkende
historiske Phænomener; det væsentlige er og bliver altsaa dog de
i det Foregaaende paapegede, i Opinionen og den sociale og
1 Munch finder, N. F. H., 2den Hovedafd., I. S. 908, Grund til at formode,
at Ætterne Bolt og Stumpe, der hørte til de anseeligste i Norge i denne
Periode, paa en eller anden Maade have stammet fra Jarlen Orm Eilivssøn
og Finn Arnessøn. — Med Giske- og Bjarkø-Ætten, gjennem lange Tider
den fornemste Repræsentant for det gamle Lendermandsaristokrati, der
døde ud i Mandslinjen med Erling Vidkunnssen († 1855), stod saamange af
de siden fremtrædende adelige Familier i Forbindelse gjennem Sidelinjer,
at man næsten kunde sige, at denne Æts Rigdome og Anseelse var det
egentlige Grundfond, hvorpaa den senere norske Adel levede.
2 Rytter tjeneste blev indført i det søndenfjeldske Norge i 1370 istedetfor
Leding tilsøs, uden at sættes i Forbindelse med Skattefrihed eller andre
Privilegier. Munch, N. F. H., 2den Hovedafd., I. S. 811—13, 828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
