Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
politiske Forfatning liggende Hindringer mod Dannelsen af en
Tjenstadel i Norge lig den, der blev herskende Stand i
Naborigerne. Og disse Hindringer kunne, som vi have seet, alle føres
tilbage til det samme Grundforhold: Tilværelsen af et gammelt,
paa en helt anden Basis hvilende Aristokrati. Vi have fundet
den forud opstillede Sætning: — at, naar Norge i
Unionsperio-den eller siden det fjortende Aarhundredes Begyndelse
valdet mindst aristokratiske af de tre skandinaviske Lande, saa
kom det deraf, at det tidligere havde været det mest
aristokratiske, — fuldkommen stadfæstet.
Men denne Sætning vil igjen sige det samme, som at
Henvisningen af Norges historiske og politiske Liv, som vi iagttage
siden hint Tidspunkt, staar i en indre og nødvendig
Sammenhæng med den sterke Udfoldelse af Folkets Kræfter i det
forudgaaende Tidsafsnit, — at, naar Norge laa under i den
Vædde-kamp mellem de skandinaviske Folk, der aabnedes ved den
politiske Forening, naar det sakkede agterud for Danmark og Sverige i
Tilegnelsen af det europæiske Kulturliv og tilsidst neppe nok
formaaede at soutenere en selvstændig politisk og national
Existens: saa laa Grunden hertil for en væsentlig Del i de samme
Forhold, som havde bevirket, at Norge i den forudgaaende
Periode havde indtaget den fremste Plads, at dets historiske Liv
i denne Periode havde frembudt voldsommere Brydninger,
skarpere Modsætninger, mere sterktprægede Personligheder end
Danmarks og Sveriges, at det havde taget livligere Del i de
europæiske Literaturbevægelser, og at det ogsaa i ydre Kraft havde
kunnet hamle op med Naborigerne eller endog vise sig dem
overlegen, skjønt det ganske vist i Folkemængde stod langt
tilbage for dem.
Den privilegerede Herrestand, der udviklede sig i Danmark
og Sverige i Løbet af det tolvte og trettende Aarhundrede, var
gjennem lange Tider Bæreren af disse Landes Stats- og
Aandsliv. I Hensyn paa Oprindelse og Karakter stemte den paa det
nærmeste overens med den Adel, som hos de sydgermaniske
Folk, i Frankrige, Tydskland, England, dannede Overgangen
fra Oldtidens Stamme-Konføderationer til de moderne nationale
Enhedsstater. Den blev derfor det naturlige Mellemled mellem
de skandinaviske Lande og det øvrige Europa, særlig
Tydskland, som i Valdemarernes Periode, ved Danmarks politiske
Erhvervelser paa tydsk Grund, opnaaede en alt overveldende
Indflydelse paa dette Land, og hvorfra Middelalderens roman-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
