Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
skytte dem mod Udsugeiser og ulovlige Paalæg, saa har dette
intet at gjøre med de nationale Forhold. Det var ikke en Følge
af nogen Forkjærlighed hos Regjeringen for det danske Folk
fremfor det norske, men alene eller ialfald væsentlig af det
raadende Centralisations- og Protektionsvæsen. Den
strengt-monarkiske Aand, der karakteriserede Tidsalderen idethele, og
som ingensteds trængte mere ubetinget igjennem end inden det
dansk-norske Samfund, medførte, at man la an paa at
sammentrænge saavidt mueligt Statens Liv og Kræfter til det Sted, hvor
Kongen havde sin Residents, — i Hovedstaden, omkring Hoffet.
Man havde derved først og fremst for Øje Kongedømets
Forherligelse og Befæstelse som Statens Midtpunkt; men man
vænnede sig ogsaa til at tro, at det var til Aands- og Næringslivets
eget Tarv, at det blev koncentreret paa en slig Maade.
Ministeren Guldberg, — hvis Udtalelser har Interesse, forsaavidt han
var en saa overmaade orthodox, rigtig enfoldig-troende
Repræsentant for det politiske System, hvorefter den dansk-norske
Ståt blev regjeret i det meste af Enevældens Tidsrum, —
skriver etsteds: «Det er en uryggelig Finants-Sandhed for en
middelmaadig Ståt: samle dine Kræfter i din Middelpunkt. Svæk
dem ikke (thi du har kun faa) ved at adsprede dem, og
allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne. Kjøbenhavn er
Statens Middelpunkt. Anvendelsen er let. Men det er mærkeligt,
at, om Regenten anvender behørigen 1 Million i Hovedstaden,
skal den i Told, Consumption, Skatter give ham 20 p. c. Gjør
han det samme i Holstein, skal den ikke bære 2 a 3 p. c., og
i det øvrige Danmark ikke <5 til 6 p. c.»1. Saadan plejede man
at ræsonnere. Man mente, at Hovedstaden burde spille en
lignende Rolle som Hjertet i den legemlige Organisme; jo mere
fuldkomment den beherskede Statens hele Næringsliv, des bedre
skulde det være.
I samme Retning drog nu tillige det Protektionssystem, der
kom #op som Følge af de urimeligt overdrevne Forestillinger,
man nærede om Regjeringens, Landsfaderens Ret og Evne til
at gribe regulerende og bestemmende ind i Undersaatternes Liv
paa snart sagt alle Omraader. Særskilt strævede man med at
tvinge N ingslivet ind paa helt nye Veje, istedetfor at la sig
nøje med at arbejde paa en Udbedring af de gamle, som Natur-
1 Dansk Hist. Tidsskr. 4. Rakke, I. S. 161.
5 — J. E. Sars: Udsigt over den norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
