Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
forholdene selv havde anvist. Man vilde ha Fabrikdrift,
Han-del med fjerne Verdensdele efter engelsk, hollandsk, fransk
Mønster, uden at betænke Landenes forskjellige Vilkaar, og søgte
at naa sit Maal ved alskens kunstige Midler: Monopoler,
Privilegier, høje Toldsatser eller ligefrem Pengetilskud af
Statskassen. Hvad der nedlagdes af Penge og Arbejde herpaa, maatte
for den allervæsentligste Del komme Rigernes Hovedstad til
Gode. De ved Regjeringens Foranstaltning oprettede Fabriker
eller Handelskompagnier var Drivhusvæxter, der trængte stadig
Tilsyn, omhyggelig Pleje; Regjeringen havde selv Part i dem
eller drev dem for egen Regning og maatte følgelig finde det
nødvendigt eller hensigtsmæssigt at ha dem i sin umiddelbare
Nærhed.
Det var af disse Grunde, at Norge ogsaa under Enevælden
blev tilsidesat og, trods de mange fagre og vist ogsaa paa en
Maade oprigtig mente Ord om lige Brødre, lige Lod, fik
forholdsvis saa liden^el i den fælles Stats Midler, nød forholdsvis
saa lidet godt af den fælles Regjerings landsfaderlige Omsorg.
Slige Krav som de, der kom frem ved Arvehyldingen i
Kristiania 1661, om eget Universitet, egne Regjeringskollegier for
Norge, var altfor uforenelige med Enevoldsregjeringens System
og Standpunkt, til at den kunde ville imødekomme dem, uden
at være pidsket dertil. Den vilde, ved at imødekomme dem,
slaa ind paa Decentralisationens Vej, medens dens Princip var
Centralisation; den vilde adsprede de Kræfter, som det efter
dens System gjaldt at samle, — og det netop paa den fra
orthodox-monarkisk Synspunkt seet, allerværste Maade, nemlig
til en «Udside», for at tale med Guldberg. Et Rige, der laa
saa ijernt fra Kongernes sedvanlige Residents som Norge, maatte,
trods den statsretlige Ligestilling, bli opfattet som et Biland,
og maatte, trods alle landsfaderlige Talemaader eller endog
Følelser, bli behandlet efter Kolonialpolitikens Grundsætninger,
d. v. s. saaledes, at man drog mest mueligt derfra, — af Penge,
Soldater; Matroser, — og til Gjengjæld lod mindst mueligt gaa
tilbage dertil, ofrede mindst mueligt derpaa af Statens fælles
Midler. «Naar Finantskollegiet har faaet Revenuerne ind», heder
det i et Flyveskrift fra Trykkefrihedsperioden, «og Admiralitetet
har faaet de fornødne Matroser, og Generalkommissariatet eller
Regimenterne de aarlige Rekrutter fra Norge, ligesom fra en
forpagtet Koloni, men alle har faaet deres Gage af Staten i en
belejlig Tid, saa har de formodentlig troet, at alle Ting stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
