- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
75

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o

gjeringsforandringen gjennemførtes, kun i_ringe Grad udnyttet^
og der var i de sociale Forhold meget, som virkede og
længe havde virket til at tørre dem ud eller stoppe dem til.
Enevoldsregjeringen fandt her for sig en Opgave, saa vigtig og
saa nærliggende, at det skulde synes utænkeligt, at man kunde
la den ligge. Det var, som bekjendt, Finantsernes fortvilede
Tilstand, der gav Stødet til den politiske Omvæltning i 1660
Den nye Regjering maatte altsaa først og fremst stille sig det Maal
at bringe Finantserne paa Fode. Den maatte, for at naa dette
Maal, arbejde paa at styrke Landets Skatteevne ved
Ophjælpning af Næringsvejene, blandt dem først og fremst Jordbruget.
Og, at den rette Vej til at ophjælpe Jordbruget var at beskytte,
ikke Herremændene, men Bønderne, derom skulde det ikke
kunne synes mueligt at tvile. Det havde allerede længe før
Regjeringsforandringen været erkjendt og udtalt, at de danske
Bønders Ufrihed var en stor Ulykke for Landet i økonomisk
«om i andre Henseender. Kongedømet havde gjentagne Gange
prøvet paa at ta sig af dem og forbedre deres retslige Vilkaar;
men disse Reformforsøg var strandet paa Adelens Modstand.
Nu var der ikke længer noget at frygte fra den Kant;
Enevoldsregjeringen havde fuldkommen frie Hænder; og nu traadte de
sørgelige Følger af Bondestandens Ufrihed frem paa en mere
umiskjendelig Maade end nogensinde; nu skulde det synes, at
Tiden var kommet til at ta op igjen for Alvor det store
Reformarbeide, som var paakaldt af saa mange Hensyn og lovede et
saa rigt Udbytte.

Man ser, at den nye Regjering ikke aldeles savnede Syn
for dette. I Indledningen til den saakaldte
Provisional-Ordon-nants af 4 Novbr. 1660 blir det nævnt som en af de Opgaver,
Kongedømet havde stillet sig, efterat være løst fra
Haandfæst-ningen, at «sætte Bønderne i mere Frihed»1. Alligevel skulde
der hengaa over hundrede Aar, inden noget afgjørende Skridt
blev taget til Løsning af denne Opgave. Ja, Enevoldsregjeringen
kom snart endog ind paa den stik modsatte Vej og lod sig
forlede til en Række Foranstaltninger, hvis Følge maatte bli, at
•den danske Bondestands Vilkaar yderligere forværredes.

Oprettelsen af den nye Hofadel i 1671 var en saadan
Foranstaltning. Greverne og Baronerne fik, som før nævnt, flere
Rettigheder, en mere vidtstrakt Øvrighedsmagt over sine Bønder,

1 Jvfr. Holm, Danm.-Norg. Hist. 1660—1120, I. S. 138—39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free