Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
eud den gamle Adel nogensinde havde havt. Men dette var
endnu det mindste. Langt værre Følger for den danske
Bondestand fik den Forholdsregel, som Regjeringen omtrent samtidig
greb til for at faa sine Skatter ordentlig ind. Forud for
Enevældens Indførelse havde Adelen i Danmark havt Skattefrihed
for sine Hovedgaarde og endel af det under samme hørende
Bondegods, medens dens øvrige Fæstebønder kun gav halv Skat
mod Selvejere og Kronebønder. I 1661 blev denne Skattefrihed
ophævet, hvilket ikke bare gik ud over Adelen, men ogsaa og
endnu mere over dens Bønder. De maatte udrede de samme
Afgifter til sit Herskab som før og skulde nu desuden yde Skat
til Kronen, for hvilken de tidligere havde været helt eller
delvist fritaget. En stor Del af dem formaaede ikke at bære det
saaledes forøgede Tryk; Skatterestantserne voxede, og meget
Jordegods blev liggende øde1. Regjeringen førtes herved ind
paa den ulyksalige Udvej at gjøre Herregaards- eller
Sæde-gaardsejerne ansvarlige for Skatterne af deres Bondegods, baade
det, som laa øde, og det, som var besat. Dette Ansvar var en
saa trykkende Byrde, at man maatte finde det uundgaaeligt at
gi et Vederlag derfor. Til en Begyndelse fik de adelige
Sædegaarde i 1670 den Skattefrihed tilbage, som var bleven dem
frataget i 1661. Ved Forordning af 28 Januar 1682 blev det
dernæst, til Lettelse for det Herregaardsejerne paalagte
Skatte-ansvar, fastsat, at ingen Bonde maatte opsige eller flytte fra sin
Gaard, «saalænge Husbonden agter dennem for god samme Gaard
at forestaa, medmindre Husbonden handler imod dennem imod
Loven». Den samme Forordning tillod Herregaardsejerne at «levere
hvilken Bonde, som forsidder eller forløber sin Husbonds Gaard
og ikke retter for sig efter Loven, til Bremerholm, der et Aar i
Jern at arbejde». Nogle Aar senere blev denne barbariske
Bestemmelse fornyet i den endnu mere barbariske Form, at
Herre-gaardsejeren fik Ret til at sende til Bremerholm sine «dovne
og til Fylderi hengivne Bønder». Hertil kom endnu, at
Regjeringen, for at kunne gjennemføre sit System med
Herregaards-ejernes Skatteansvar og Skatteopkrævning, la an paa at faa de
privilegerede Herregaardes Antal forøget, istedetfor at arbejde
paa at faa det formindsket, hvad der maatte synes at være det
naturlige. Ved Forordningen af 28 Januar 1682 blev det tilladt
Ikke-Adelige at kjøbe og besidde Sædegaarde, uden at disse
1 Hohn, D.-N. Hist. I■ S. 156 ff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
