Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Unions- og Reformationstiden: at det havde en talrig, veludviklet
Adelsstand, var slaaet om til at bli en Svaghed, og hvad der
havde været Norges Skam og Skade i den samme Periode: at
det var et Bondeland, det var nu blevet Landets Hæder og
Styrke. Man havde nok allerede forud paa en Maade iagttaget
denne Ombytning af Rollerne, og vi har ogsaa berørt den
lejlighedsvis i det foregaaende1. De norske Bønders militære
Fortrin fremfor de danske, der var en Følge af at de ikke, som disse,
havde havt en herskende Samfundsklasse over sig, var bleven
kjendt og erkjendt, længe før den rationalistiske Bevægelse satte
ind, og det var allerede længe forud bleven sedvanligt at
betragte og omtale dem med en helt anden Respekt end deres
Standsfæller i Danmark. I Modsætning til Peder Klaussøn, der
næsten ikke finder andet at rose hos de norske Bønder end
deres Djervhed i at gaa løs paa Bjørnen, holder allerede Amt
Berntsen i sit i 1656 udkomne Værk: «Danmarckis oc
Norgis fruetbare Herlighed» en Lovtale over dem, der ikke kan
være mere overflødig, hvorved jo vistnok er at merke, at denne
Forfatter i det hele, overensstemmende med Titelen paa hans
Værk, lægger an paa at stille alting inden den dansk-norske
Ståt i det mest rosenfarvede Lys. Holberg kalder
Odelsbøn-derne i Norge «Adelsmænd i mignature» og taler i meget sterke
Udtryk om den gode Virkning i moralsk Henseende, som deres
Frihed og Selvejendom øver paa dem. «De norske Bønder ansee
deres Odelsrettighed som deres største Klenodie, og have de
Højlovlige danske Konger, hvad Forandringer end udi Rigerne
ere foretagne, og hvad Forslag derimod har kunnet gjøres,
aldrig villet forordne noget, som kunne svække Odelsretten; thi
den samme Herlighed giver de Norske Bønder en Ambition, som
er nyttig for Landet udi Krigstider; thi, saasom de fleste bilde
sig ind at nedstamme fra gammel Norsk Adel, hvilken Mening
ikke kan være ganske ugrundet, have de gemeenligen deres
Ære mere kier end andre Bønder, og derfor udi Tapperhed
intet Folk i Verden eftergive»2. Dansken Pontoppidan, der, som
man véd, i flere Aar var Biskop i Bergen og havde god
Lejlighed til at lære den norske Bondealmue at kjende, gir den
ligeledes i sin «Norges naturlige Historie» (1753) et meget
fordelagtigt Skudsmaal, under tydelig Henpegen paa den danske Bonde-
1 Se ovenfor S. 32
2 Danm -Norg. Beskr., S. 306—7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
