Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
almue og Forskjellen mellem begge i Hensyn paa retslige
Vilkaar. «Hvor nem den norske Ungdom er til at lære paa kort
Tid en maadelig Bog udenad, og hvor got Begreb den kand gjøre
sig om Ordenes Indhold, særdeles siden Skole-Væsenet nu, Gud
ske Lof, overalt er nogenledes sat i Stand, det befinder jeg ved
mine aarlige Visitationer paa de fleste Steder med lige
Fornøyelse og Forundring. Dette Fortrin, som den Norske
Bonde-Almue unegtelig har fremfor sine Lige i de allerfleste andre
Lande, nemlig ingenia vivida, fervida et ad altiora erecta,
tilskriver jeg, næst Luften, Sindets behagelige Smag og Følelse
af sin Frihed for Hoverie og al saadan Tvang til fremmed
Tjeneste. Hver Norsk Bonde, særdeles en Odels-Mand, som kand
udreede sin Skat, besidder sin Gaard med samme Myndighed
som Herremanden sin. Ingen tvinger eller styrer ham i sit
Foretagende, uden hans egen Indsigt i Arbejdets Fornødenhed
og Nytte. Dette giver ingenia liberiora, og hvis de omtalte
artes liberales havde her lige subsidia, da tviler jeg ikke paa,
at de jo kunde drives meget vidt og blant et lige Tall findes
ulignelig flere extante ingenia, til Prydelse for de Lærdes
Re-publique»1.
Men det var dog først i den følgende Tid, efterat
Rationalismen var kommet til fuldt Gjennembrud, under Indflydelse af
de nye politiske Friheds- og Lighedsidealer og det Rousseau’ske
Sværmeri for Naturtilstanden, at man rigtig fik Øjnene op for,
hvilken skjøn Ting denne norske Bondefrihed var i og for sig,
og hvilket uvurderligt Fortrin Norge deri besad fremfor
Danmark. Den blir nu det allerførste Numer paa Listen over
Norges Herligheder; den lovprises paa Vers og i Prosa i de mest
pathetiske Udtryk, og i denne Lovprisning deltar baade Danske
og Norske; fra alle Sider enes man om at se op til Odelsbonden
næsten som om det var et Slags Idealmenneske. «Det vilde
være daarligt», siger den danske og ivrigt dansksindede Tyge
Rothe, «at nægte Norge den Ypperlighed, at Folkefriheden der
længere end hos os har bestaaet mod Lensmagten..... Ja,
Sandhed og Fornuft bør styre vor Patriotiskhed, og vi kunne
1 Norg. nat. Hist., II. S. 397—98. — Holm, B.-N. Hist. 1660—1720, II. S.
427: «Det er ikke uinteressant paa Listerne over de norske Skibe, der
under den store nordiske Krig bleve opbragte af Svenskerne, at træffe et
Skib, som lied «Den norske Bonde». Det vilde aabenbart liave været
utænkeligt, at et Skib i Danmark havde faaet Navn af "Den danske Bonde».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
