Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
som den store Komplimentmager Rahbek kalder ham, —
debuterede i 1759 i dansk Literatur med et Skrift «Tanker om
Kjærlighed til Fædrelandet», hvorom den spydige Skolemand Rektor
Dass siger i et Brev til Suhm: «Ortographien er ny, Stilen og
Tankerne er franske; .... jeg veed ikke, om Forfatteren har
sat sig for at efterfølge Demosthenes og Cicero eller
Montesquieu; det sidste bliver vel det retteste; thi om denne er han
færdig at sige, som en anden Franzos om samme har skrevet:
«Nee propius fas est mortali attingere divos».1 Vist er det, at
Skriftet baade i Form og Indhold viser en sterk Paavirkning
af Montesquieu, der ogsaa omtales med den dybeste
Ærbødighed som «Menneskenes vise og oprigtige Ven».
Til Trods for al Beundring for og Tilslutning til
Montesquieu lykkedes det dog baade Sneedorf og Tyge Rothe at
bringe sin arveundersaatlige Loyalitet paa det Tørre. Ved at
stelle og lempe paa den Montequieu’ske Lære om de tre
Principer faar de saavidt Brodden (og dermed ogsaa den virkelige
Mening) bragt ud af den, at det ser ud, som om den lar sig bringe i
Harmoni med en absolut monarkisk Regjeringsform saadan som
den dansk-norske af 1660. Vistnok er, siger Sneedorf, Dyden det
ledende Princip i den republikanske Regjeringsform, som deri
halet Fortrin fremfor alle andre. Men Ulykken er, at Dyden er og altid
vil vedbli at være saa sjelden blandt Menneskene. Den
republikanske Forfatning er som Følge deraf mere end nogen anden udsat
for at forvanskes, og en fordærvet Republik er den sletteste af
alle Forfatninger. Paa Grund af Menneskenes Skrøbelighed blir
altsaa det monarkiske Princip, Æren, som ideelt seet bare er No. 2,
praktisk det bedste, og derfor har man da ogsaa fordetmeste
seet sig nødt til at gjengi Kongedømet dets oprindelig
uindskrænkede Magt, hvor denne var bleven indskrænket eller ophævet.
Dette var imidlertid i de fleste Tilfælde ikke skeet helt eller
paa den rette Maade. «Der er i Europa kun ét Monarki, hvor
den uindskrænkede Magt er bygget paa den Grund, som gav de
gamle Monarkier et Fortrin for alle dem, som have været til,
nemlig Tillid mellem Regenten og Folket; hvor Stænderne have
overgivet den allerhøjeste Magt til Regenten for at holde en
Ligevægt mellem dem, og om hvilket man med Sandhed kan
sige det, som Cicero har sagt om Oprindelsen til gode Monar-
1 Suhm, Samll. Skr. XV. S. 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
